Har du én gang givet dit telefonnummer eller e-mail-adresse til e-Boks, vil oplysningerne inden længe blive overført til en ny central database. Dermed får en række offentlige myndigheder mulighed for at få fat på dig, selv om du ikke har ønsket at dele oplysningerne med dem.
Det er konsekvensen af et lovforslag, der fremgår af regeringens lovprogram, som fremlægges i forbindelse med åbningen af folketingsåret tirsdag.
- Formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kontaktregister med kontaktoplysninger på borgere i form af telefonnumre og mailadresser, lyder det.