En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Frem mod 2025 vil der komme mere end 80.000 flere ældre over 80 år. Det betyder, at der vil komme til at mangle omkring 15.000 medarbejdere på det kommunale ældre- og sundhedsområde om fem år.

Men det kan til dels afhjælpes, hvis flere deltidsansatte sosu-assistenter, -hjælpere og sygeplejersker arbejder en time mere om ugen. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum.

Ifølge undersøgelsen arbejder 68 procent af sygeplejersker i dag på deltid. For sosu-assistenter er det 75 procent, mens det gælder for 81 procent af sosu-hjælpere. Hvis de deltidsansatte arbejder blot én time mere om ugen, vil det give i omegnen af 1700 ekstra årsværk, lyder det i undersøgelsen.
(Et årsværk svarer til én persons fuldtidsarbejde i et år.)

På den baggrund opfordrer KL’s formand for Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, nu kommunerne til at arbejde på at få flere medarbejdere til at gå op i tid eller arbejde på fuldtid. Michael Ziegler opfordrer samtidig kommunerne til at gøre fuldtid til det normale udgangspunkt for unge og nyuddannede, der ansættes på ældre- og sundhedsområdet.

Det er et reelt problem, at et stigende antal borgere fra Georgien søger asyl i Danmark, mener landets ambassadør i København, Gigi Gigiadze.

Georgiere er i år pludselig blevet den tredjestørste gruppe asylansøgere efter syrere og folk fra Eritrea. Ifølge ambassadør Gigiadze er der flere grunde til, at hans landsmænd søger asyl i Danmark.
- Nogle bliver misledt. De bliver narret af andre i Georgien, der mod betaling for at hjælpe med småting fortæller dem, at de nemt får både arbejde og asyl i Danmark, siger han.

Ifølge ambassadøren er der dog en simpel måde at slippe af med de uønskede asylansøgninger:
- Den bedste løsning ville være at inkludere Georgien på listen over sikre oprindelseslande. Det vil automatisk betyde, at de ikke får asyl, og så er der ikke længere nogen grund til at søge om det.

Hvis de danske myndigheder vurderer et land til at være et "sikkert oprindelsesland" vil asylansøgninger herfra som udgangspunkt blive afvist som åbenbart grundløse. Er det tilfældet kan de afgøres på meget kort tid, og fidusen med at forlænge sit ophold med en asylansøgning duer ikke længere.

Udlændingestyrelsen har netop i september i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp været på en såkaldt fact finding-mission i Georgien med henblik på at afklare spørgsmålet. Dokumentationsgruppens rapport ventes offentliggjort inden udgangen af oktober.

Den Korte Avis bidrager med lidt mere information:
EU gav georgiere visumfri – nu strømmer de ind i Europa, søger asyl og stjæler

De seneste seks år har i gennemsnit 75 georgiere årligt søgt asyl i Danmark. Men alene i de første ni måneder i år er det tal steget til 303, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

Af de cirka 200 asylsager med georgiere, som den danske udlændingestyrelse har behandlet i år, er omkring halvdelen endt med afslag. Den anden halvdel er endt uden afgørelse. Typisk fordi ansøgeren er forsvundet, når sagen er færdigbehandlet.

Samtidig viser en opgørelse fra Rigspolitiet, at antallet af sigtelser mod georgiske asylansøgere i år er femdoblet i forhold til hele sidste år.
De fleste sigtelser drejer sig om butikstyveri, fortæller vicepolitiinspektør Lars Mortensen fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet.

EU og Georgien indgik i 2016 en aftale om visumfrihed, og georgiere må i dag opholde sig i op til 90 dage ad gangen inden for Schengen-området. Siden da har flere lande i perioder oplevet en kraftig stigning i antallet af asylansøgere fra den tidligere sovjetrepublik.

Kina annullerer et forbud mod handel med produkter lavet af truede tigre og næsehorn. De kinesiske myndigheder giver ingen begrundelse for ophævelsen af forbuddet, der blev implementeret i 1993 efter et globalt pres for at sikre truede dyrearter.

Myndighederne i Kina har ikke direkte omtalt ændringen af loven, men har blot i et regeringsnotat bemærket, at der skal indføres "kontrol" med handlen.
Derudover står der i notatet, at horn og knogler fra dyrene udelukkende må fremskaffes fra opdrættede dyr til "medicinsk forskning eller behandling".
- Under særlige forhold vil reguleringen af salget og brugen af produkterne blive styrket, alle handlinger skal godkendes, og mængden af handlen vil blive kontrolleret, står der.

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) kan beslutningen have "ødelæggende konsekvenser globalt set", da det giver smuglere mulighed for at skjule sig bag den lovlige handel.
- Med så lave bestande af vilde tigre og næsehorn, som står over for så mange trusler, er det enormt risikofyldt for Kina at legalisere handlen, siger Margaret Kinnaird, dyrelivsleder i WWF.