Som et led i efterforskningen efter en kvinde anmeldte, at en fremmed mand havde trukket sine bukser ned og onaneret foran hende, udsendte North Yorkshire Police forleden en efterlysning.

I første omgang skrev ordensmagten blandt andet om den ukendte gerningsmand, at han 'har meget lidt bryst- og kønsbehåring, ingen tydelige tatoveringer eller ar, og han har hvad der beskrives som en lille penis med testikler, der hænger bemærkelsesværdigt lavt'.

Dagen efter måtte politikredsen undskylde, og sendte et nyt opslag ud på Facebook.
'Vi postede en appel på Facebook om hjælp til at identificere en mistænkt i York-området, som udførte en seksuel handling i det offentlige. Appellen indeholdt en beskrivelse af en nøgen mand, som vi erkender gik for meget i detaljer. Dette har vakt oprør hos en række mennesker, og vi undskylder for enhver gene, det har forårsaget', lyder det i det nye opslag.

North Yorkshire Police har nu ændret efterlysningen, så den 'kun' beskriver den mistænkte som kraftigt bygget, hvid i huden med en bleg fremtoning, mellem 35 og 45 år og cirka 177 centimeter høj.

De er dårligere til dansk, de har mindre uddannelse, og de har ikke så meget erhvervserfaring. Men de ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere har en række andre ressourcer, som ofte overses i mødet med beskæftigelsessystemet.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Væksthusets Forskningscenter, der gennem fire år har fulgt cirka 4.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sammenlignet ikkevestlige indvandrere og efterkommere med etniske danskere.

Studiet viser, at de ikkevestlige har et bedre psykisk helbred, bedre evner til hverdagens rutiner og har mindre kriminalitet på samvittigheden. For eksempel har 15 procent fra den ikkevestlige gruppe fået stillet en psykiatrisk diagnose inden for de sidste tre år, mens det samme gælder 29 procent af den etnisk danske gruppe.

Alligevel bliver den ikkevestlige gruppe i langt mindre grad vurderet til at have gode jobchancer, når de taler med en sagsbehandler.

Noget tyder på, at kommuner og sagsbehandlere stiller en fejldiagnose, når det handler om, hvorvidt folk er jobparate, mener sociolog Aydin Soei på baggrund af resultaterne.