Trusler, tyverier og uro om aftenen har fået en Fakta-butik i København til at ændre åbningstiderne. Normalt har discountbutikken Fakta på Frederikssundsvej 123 i Brønshøj åbent indtil klokken 21, men for at sikre personalet vil butikken i hvert fald i denne måned lukke klokken 18.

Det er langtfra første gang, at butikker kæmper med at håndtere kunder, der hellere vil stjæle, true og skabe uro end at købe ind.

For to år siden klagede en butikschef i en DøgnNetto – også i Brønshøj – offentligt sin nød over, at han og personalet stod magtesløse over unge mænds hærgen, og at de ikke fik den fornødne hjælp fra politiet.

Året forinden, i 2015, valgte Dansk Supermarked helt at lukke en Netto-butik ved Bispehaven i Hasle i Aarhus. Det skete bl.a. med henvisning til 'for meget tyveri, hærværk og varer, der simpelthen bare forsvinder'.

Efter at Dansk Supermarked i 2015 drejede nøglen om til Netto-butikken i Hasle i Aarhus, genopstod den som en KIWI-butik, men er i dag SPAR-købmand drevet af købmand Habib Mozien. Han fortæller, at der ikke længere er problemer i butikken. Ifølge ham hænger det ikke mindst sammen med, at personalet afspejler beboersammensætningen i Bispehaven, hvor de fleste har udenlandsk baggrund.

Opfølgning til: Landmand spærrer vej med grus og bigballer i protest

Landmand Martin Lund Madsen, der siden oktober har blokeret en vej i Vejen Kommune, betaler nu godt to millioner kroner tilbage. Den sydjyske landmand fik pengene som kompensation for, at Banedanmark eksproprierede en del af hans jord i forbindelse med anlæggelse af en ny vej.

Højesteret afgjorde i september, at ekspropriationen var ulovlig. Dermed ejer landmanden igen den jord, hvor vejen Skovgårdsvej ligger. Det fik 22. oktober landmanden til at etablere afspærringen af Skovgårdsvej ved hjælp af sandsække og bigballer.
- Højesteret har talt, og jeg har fået ret i, at ekspropriationen var ugyldig.
- Så skal pengene jo betales tilbage, og vejen skal fjernes. Nu afleverer jeg pengene, og så forventer jeg også, at myndighederne fjerner vejen, siger Martin Lund Madsen.

Martin Lund Madsen oplyser, at han har stævnet Banedanmark og Vejen Kommune for at få afgjort, hvem der skal fjerne vejen.
Vejen Kommunes borgmester, Egon Fræhr (V), har tidligere udtalt, at kommunen vil søge at ekspropriere jorden på ny:
- For vi kan jo ikke have en ulovlig vej liggende, sagde Egon Fræhr 22. oktober til Ritzau.

Torsdag 6. december har Vejen Kommune således indkaldt til en såkaldt åstedsforretning med henblik på ekspropriation. Fremgangsmåden har dog fremkaldt panderynker hos flere folketingspolitikere, blandt andre Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der har kaldt det "dybt betænkeligt".

Migranter betaler formuer for at sejle i usikre gummibåde over Den Engelske Kanal. Rygter om grænselukning med en kommende brexit menes at være en af årsagerne.

Der er tale om en betalingsartikel fra Jyllands-Posten, så der er grænser for hvor meget jeg kan gengive her, da citat-retten næppe er gældende, men jeg kan jo godt påpege at...
Her har vi at gøre med en gruppe mennesker, der er notorisk gode til at finde de bedste lande at opholde sig i. Hvor de kan leve et liv uden for meget ærligt arbejde.
Når selv de mennesker bruger formuer på at sætte livet på spil, for at slippe væk fra EUropa, og til Storbritannien, inden brexit, så siger det en del om hvor EUropa er på vej hen...

Mens debatten om flyrejsers markante CO2-udledning og dårlige indvirkning på klimaet raser, så kappes selskaber i luftfartsindustrien om at blive det første, der kan sende eldrevne passagerfly på vingerne. Udviklingen går hurtigt, og passagerrejser med elektriske fly er kun få år ude i fremtiden.

Det fortæller seniorrådgiver Olav Mosvold Larsen fra det norske statsejede selskab Avinor, der blandt andet driver lufthavne i Norge.
- Der er hundredvis af små og store selskaber, der arbejder med at udvikle elektriske fly, siger han.
- Med den information, vi har fra flyproducenter som Boeing og Airbus, så arbejder de på koncepter, der fra cirka 2030 vil kunne flyve med op mod 100 passagerer omkring 1000 kilometer i såkaldte hybridfly. Det vil passe godt til nordeuropæisk luftfart.

De første elektriske passagerfly bliver ifølge seniorrådgiveren fly med elektriske motorer, hvor en generator om bord kan oplade batterierne undervejs.

følge luftfartsanalytiker Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er det naturligt, at man i branchen kappes om at komme først. Fremtidens elfly vil nemlig også være billigere i drift.
- Tendensen går i retning af, at det bliver dyrere at flyve med almindeligt brændstof, og politikerne indfører flere afgifter. Så det er klart, at man skal have et modsvar i branchen, siger han.
Men de konkrete udmeldinger møder en vis skepsis. Ifølge Jacob Pedersen bliver ny teknologi ofte forsinket inden for luftfarten.