Rikke Louise Andersen fra Vordingborg slipper for bøde for at offentliggøre billede af blotter på Facebook. Højesteret har valgt at afvise sagen. Ifølge Højesteret har anklagemyndigheden nemlig rejst tiltale mod kvinden for noget, som hun allerede var blevet frifundet for. Og det må man ikke.

Sagen begyndte tilbage i august 2016. Her fortalte Rikke Louise Andersens datter, at hun og en veninde havde mødt en blotter. Det var foregået på Dagli' Brugsens parkeringsplads i Nyråd, og Rikke Louise Andersen kontaktede efterfølgende butikken for at se overvågningsvideo.

Det fik hun lov til, og hun tog billeder af blotteren med sin telefon. Hendes mand ringede til politiet og anmeldte blotteren. Rikke Louise Andersen valgte at lægge billederne af blotteren ud på Facebook. Han blev siden anholdt og idømt 10 dagbøder à 250 kroner.

Men Rikke Louise Andersen selv blev også sigtet. For ifølge anklagemyndigheden ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi havde hun nemlig overtrådt persondataloven. Hun nægtede dog at betale en bøde, og i retten blev hun da også frifundet. Retten mente, at det kun var den dataansvarlige - altså Dagli' Brugsen, som ejede overvågningskameraet - der kunne stilles til ansvar.

Det fik anklagemyndigheden til at rejse en ny tiltale. Og trods frifindelsen i første omgang udløste den nye anklage en bøde på 5.000 kroner samt et krav om at betale sagens omkostninger. Samme resultat nåede landsretten frem til.

På grund af sagens principielle karakter fik hun lov at indbringe sagen for Højesteret. Og her har retsformand Thomas Rørdam og fire kolleger nu valgt at afvise sagen.
»Højesteret finder efter det anførte, at retsforfølgningen i den foreliggende sag er i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning i både Den Europæiske Unions Charter og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«, lyder det blandt andet i afgørelsen.

Dette er en opdatering til:
DF: Uddelingen af danske statsborgerskaber skal bremses – kommer med opsigtsvækkende forslag

Et enigt Folketing vendte tommelfingeren nedad, da forslaget var til førstebehandling i Folketinget i torsdags den 17. januar.

Integrationsminiser Inger Støjberg (V) afviste på regeringens vegne forslaget med den begrundelse, at der i forvejen bliver stillet rigeligt med krav til dem, der ønsker dansk statsborgerskab og henviste blandt andet til, at kravene til eksempelvis selvforsørgelse og straffeattest er blevet skærpet.

Hos Socialdemokratiet mente Astrid Krav, at forslaget er et udtryk for tvangsægteskaber:
”Vi kan ikke støtte et krav om, at man skal gifte sig med en herboende dansk statsborger for at opnå dansk statsborgerskab. Vi er ikke tilhængere af tvangsægteskaber, hverken når det er pålagt religiøst, eller når det er pålagt politisk,” lød det fra den socialdemokratiske ordfører.

Hos Enhedslisten mente ordfører Peder Hvelplund, at der allerede er strammet rigeligt i kravene for at få dansk statsborgerskab.
”Derfor kan Enhedslisten naturligvis ikke støtte, både fordi det er udtryk for en grov diskrimination af ugifte mennesker, men også fordi der bestemt ikke er brug for flere stramninger i adgang til at blive dansk statsborger, tværtimod,” lød det blandt andet fra Peder Hvelplund.

Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, erkendte som den eneste, at der bliver givet for mange statsborgerskaber, og var inde på behovet for flere stramninger, ligesom han var enig med Dansk Folkeparti i, at det ikke er en ret at blive dansk statsborger, men:
”Vi kan jo godt tilslutte os hensigten om at være restriktiv i forhold til uddeling af statsborgerskaber, men ikke det konkrete forslag.”

Ifølge Alternativets ordfører, Julius Graakjær Grantzau, skal alle mennesker have ret til at blive danske statsborgere, hvis de ønsker det, samt at det ikke er noget politikere skal afgøre.

Den Konservative ordfører, Naser Khader, havde åbenbart helt overset, at det er et indbygget krav i Dansk Folkepartis forslag, at ægtefællerne skal have boet sammen i den tid, de har været gift. Ikke desto mindre argumenterede Naser Khader blandt andet sin afvisning af forslaget med den begrundelse, at forslaget vil medføre proforma ægteskaber.
”Det er jo det, der også vil være konsekvensen af det. Desuden udelukker man også per automatik alle børn, der ønsker at blive danske statsborgere.”

Lørdag aften eksploderede en bilbombe foran en retsbygning i den nordirske by Londonderry. Det nordirske politi mistænker, at det er 'New IRA', som står bag bilbomben.

- I opklaringen arbejder vi ud fra teorien, at det er det nye IRA, som står bag. Det nye IRA er, ligesom de fleste militante grupperinger i Nordirland, lille, ikke særlig repræsenteret og fokuseret på at drive nordirerne tilbage til en tid, hvor de ikke ønsker at være, fortalte kriminalassistent Mark Hamilton tidligere søndag.

På samme pressemøde bekræftede kriminalassistent Mark Hamilton, at to mænd er blevet anholdt i sagen. De er mistænkt for at have kapret en bil brugt til at levere pizzaer for senere at have placeret en bombe i bilen og sprænge den midt i Londonderry. De to anholdte har begge relationer til det nye IRA.

Londonderry er historisk set en meget uroplaget by. Byens officielle navn er Londonderry, men af katolikker og irere bliver den også omtalt som 'Derry'. Byen er kendt for at spille en meget central rolle i de årelange og meget voldelige uroligheder, der prægede Nordirland fra slutningen af 1960'erne til 1998, hvor der blev indgået en fredsaftale.