For første gang siden 1981 har en gruppe forskere fundet verdens største biart - den såkaldte Wallaces kæmpebi.

Bien, der har det videnskabelige navn Megachile pluto, beskrives som værende lige så stor som en voksen persons tommelfinger. Den har et vingefang på omkring seks centimeter. På trods af sin imponerende størrelse er den dog ikke blevet set i 38 år, og forskere frygtede derfor, at den var uddød. Men i januar i år blev den fundet igen af en gruppe nordamerikanske og australske forskere på en lille indonesisk øgruppe.
- Det var fuldstændig mageløst at se det her 'flyvende bulldog' af et insekt, som vi ikke engang var sikre på stadig eksisterede.

Det er en enkelt bi, der nu er blevet fundet. Den boede i en termitrede, som er artens typiske opholdssted.

Bien blev første gang opdaget af forskere i 1858. Den blev opdaget af den britiske naturforsker og opdagelsesrejsende Alfred Russel Wallace. Der gik langt over 100 år, før forskere igen opdagede den i 1981.

Landmand Martin Lund Madsen og hans advokat fået medhold i en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet i den efterhånden langstrakte sag om en vej, som Banedanmark og Vejen Kommune i 2015 anlagde på jord eksproprieret fra Lund Madsen.

Ekspropriationen blev i 2017 underkendt af Højesteret, og Martin Lund Madsen har siden spærret for gennemkørsel på vejen, Skovgårdsvej.

Vejen Kommune har siden forsøgt at ekspropriere jorden igen under en anden lov, og det er imod denne bestræbelse, klagen er indgivet. Den går helt specifikt på, at kommunen skal foretage en ny screening af projektets indvirkning på miljøet.

Formanden for kommunens udvalg for teknik og miljø, Vagn Sørensen (V), siger til Jydske Vestkysten, at den nye udvikling ikke påvirker ekspropriationssagen.

Den holdning deler Martin Lund Hansen og hans advokat dog ikke med udvalgsformanden. Fra deres side af er meldingen nemlig, at screeningen kommer til at betyde en stor forsinkelse af ekspropriationssagen - som minimum vil vejen ikke blive genåbnet i år, lyder deres vurdering.
»Før man kan gå i gang med en ekspropriation, er der en række miljøundersøgelser, som skal være på plads. Det har vi sagt gentagne gange til Vejen Kommune, men man har bare været ligeglade. Nu viser afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, at vi havde ret, og derfor skal hele ekspropriationen begynde forfra. Kommunen er blevet slået tilbage til start i ludo. Det er simpelthen ikke gyldigt, det som kommunen er i gang med,« siger Martin Lund Madsen til avisen.

Det er nok de færreste, der kendte til eksistensen af de små gnavere, Bramble Cay melomys. Men nu har det lille rottelignende væsen fået den tvivlsomme ære af at blive det første pattedyr, der er blevet offer for konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer.

Gnaverne levede på en fem hektar lille ø ud for det nordlige Australien mellem Queensland og Papua New Guinea. I 1970'erne registrererede man flere hundrede eksemplarer af racen på øen. Men ved en måling i 1992 var antallet af individer faldet betragteligt, og lokale myndigheder erklærede dyret truet.

I 2016 var dyret ikke blevet observeret i 10 år, og arten blev derfor erklæret uddød af universitetet i Queensland. Og nu har den australske regering netop anerkendt beslutningen.
»Årsagen til gnavernes uddøen hænger højst sandsynligt sammen med stigende vandstand og dermed tab af leveområde,« hedder det i rapporten fra 2016 udarbejdet af universitetet i Queensland.

Ifølge Gyldendal-opslagsværket den Store Danske er knap 90 arter pattedyr og 100 fuglearter med sikkerhed uddøde i historisk tid. Grupper som krybdyr, fisk og blomsterplanter er langt vanskeligere at gøre op, men man ved, at mindst 750 blomsterplanter er uddøde i historisk tid. Status for insekter er næsten ukendt.

En kæmpe skildpadde af arten 'Chelonoidis phantasticus', som videnskabsmænd ellers har troet allerede blev udryddet for mere end 100 år siden, er netop blevet fundet på øen Fernandina, der er en del af de berømte Galapagos-øer i Stillehavet, der ligger ca. 1000 kilometer ude i havet ud for det sydamerikanske land Ecuador.

Kæmpe skildpadden, der i øvrigt er af hunkøn, blev fundet den 19. februar i forbindelse med en videnskabelig ekspedition til øen Fernandina.

Kæmpe skildpadden 'Chelonoidis phantasticus' er i øvrigt kendt for sit relativt bløde skjold og sin lyserøde snude.

Sidste gang man har registreret en skildpadde af samme art, der i øvrigt lokalt kaldes 'Fernandina skildpadden' var helt tilbage i 1906 i forbindelse med en ekspedition foretaget af 'California Academy of Science'.

Men her nu 113 år efter er det altså dukket et levende eksemplar af arten op igen. Den er ikke udryddet.

Der er nu gået over 1000 uger siden GPS-systemets referenceuge og når systemet når over de maksimale 1024 uger, er det svært at gisne om, hvad der vil ske med nogle modtagere.

For at finde en præcis position, er GPS-modtagere afhængige af at have den rigtige tid. Derfor inkluderer satellitsignalerne et tidsstempel. I en ældre version af navigationsmeddelelserne inkluderer dette tidsstempel et ugenummer, men der er ikke tale om ugen på året, men antallet af uger siden 21. august 1999.

Ugenummeret er lagret i en værdi, som er begrænset til 10 bit. Den 6. april 2019, altså om cirka 7 uger, udløber den 1.024. uge. Så sættes tælleren tilbage til 0, en begivenhed kendt som WNRO (Week Number Roll-over).

Problemet er, at ikke alle GPS-modtagere er i stand til at håndtere denne overgang. Det er i øvrigt anden gang, at det sker. Den første gang var netop den 21. august 1999, da den første periode på 1.024 uger var forbi. Denne periode startede den 5. januar 1980.

Ifølge U.S. Department of Homeland Security findes der også enheder, som ikke tager udgangspunkt i datoen 21. august 1999, men i stedet har en anden referencedato for ugenummeret, for eksempel den dato, hvor firmwaren blev skabt. Disse vil ikke blive berørt den 6. april, men kan begynde at fejle på en helt anden dato.

U.S. Naval Observatory oplyser, at i en fremtidig GPS-version vil Modernized GPS Navigation-meddelelsen (CNAV og MNAV) have et 13 bit ugenummer. Det svarer til en periode på næsten 157 år.

En blanding af røg fra Sibiriens minedrift og snevejr har resulteret i, at der nu falder sort sne i det nordlige Rusland. Blandt andet i området Kuzbass, hvor borgerne er bekymret for deres helbred på grund af de mørke masser, der falder fra himmelen.

Selvom det ser spøjst ud, er det faktisk en miljø- og sundhedsmæssig katastrofe for de 2,6 millioner beboere i området. Gennemsnitslevealderen i området er mellem tre og fire år kortere end resten af Ruslands.

Mænd kan forvente at blive 66 år, mens kvinder i gennemsnit bliver 77 år. Desuden er der langt flere i Kuzzbass, der bliver ramt af kræft og tuberkulose sammenlignet med resten af landet.

- Det er sværere at finde hvid sne end sort sne om vinteren, siger Vladimir Slivyak fra miljøgruppen Ecodefense til The Guardian og fortsætter:
- Der er en masse kul-støv i luften hele tiden. Når sneen falder, bliver det synligt. Resten af året kan man ikke se det, men det er der.

Støvet indeholder blandt andet tungmetallerne arsenik og kviksølv, der som bekendt er yderst giftige selv i små doser.

Som hævn for at være blevet afvist af en indisk kvinde valgte en 27-årig mand at voldtage, dræbe og halshugge kvindens datter på fire år. Efterfølgende skulle han have gemt pigens torso 300 meter væk fra sit hjem i den indiske delstat Uttar Pradesh. Pigens hoved havde han taget huden af, så man ikke kunne identificere hende og smidt det på den modsatte side af vejen fra sit hus.

Manden skulle ifølge nyhedsmediet være en ven af familien. Men da han forsøgte at lave seksuelle tilnærmelser mod moderen, blev han afvist.

- Moderen, der er hørehæmmet, havde advaret ham mod at gå ind i hendes hus. Hun havde også truet med at fortælle det til sin mand, siger en politikilde til mediet.

I tirsdags valgte manden at kidnappe datteren. Her tog han pigen til sit hjem, hvor han bandt hende. Da moderen og en nabo ledte efter datteren, bankede de på mandens hus for at høre, om han havde set hende. Noget, han afviste.

Det fik forældrene til at politianmelde datterens forsvinden, og herefter fandt myndighederne pigens torso og hoved hver for sig.

I Indien er der dødsstraf for voldtægt efter flere sager gennem en årrække har plaget landet.

Edderkopper er generelt kendte for, at være aggressive, fjendtlige og kannibalistiske overfor andre arter. Men nu har en dansk forsker fundet noget så sjældent som to edderkoppearter, der lever i perfekt harmoni med hinanden.

Edderkopperne, som er fundet i Indonesien, blev opdaget og observeret af danske Lena Grinsted, der forsker i edderkopper ved Royal Holloway ved University of London.

Hun har fundet to eddekopperarter, der er tæt beslægtede med arten Chikunia nigra, og som lever i større kolonier med hinanden. Det er første gang nogensinde, at kolonier med to så ens arter er blevet observeret.
»De finder det fordelagtigt at leve tæt sammen på tværs af arter og samtidig holde deres genetiske afstamninger opdelt. De fleste edderkopper er meget aggressive mod andre edderkopper, lever afsides andre og kunne aldrig drømme om at leve så tæt sammen,« fortæller Lena Grinsted i en pressemeddelelse fra universitetet.

Lena Grinsted fortæller desuden, at edderkopperne potentielt kan bruges som et værn mod skadedyrsbekæmpelse for mennesker.
»De er ikke kun forbavsende tolerante overfor hinanden og deres slægtninge, de er også forbavsende tolerante overfor menneskelig aktivitet. Faktisk foretrækker de haver, områder med tungt landbrug og affaldsdepoter, hvor madaffald og husdyr tiltrækker en masse fluer og myg,« siger Lena Grinsted i pressemeddelelsen.

Nord- og Sydkorea vil gå sammen om et bud på værtskabet for OL i 2032, og Sydkorea peger på hovedstaden Seoul som den ene af to værtsbyer. Det forventes, at Nordkorea ligeledes peger på sin hovedstad, Pyongyang, som nordlig værtsby.

De to lande vil officielt annoncere det fælles bud fredag ved møder med Den Internationale Olympiske Komité i Lausanne, Schweiz.

At man overhovedet fremlægger et fælles bud på værtskabet for De Olympiske Lege, er et resultat af længerevarende dialog mellem de to lande, der begyndte sidste år.

Samtidig har man besluttet, at de to lande stiller op under ét flag ved legene næste år i Tokyo.

Det er efterhånden gået op for de fleste, at selvkørende biler ikke længere er en fantasi fra et sci-fi-fremtidsunivers. De førerløse biler kommer, om vi vil det eller ej. Og helt ærligt - bliver man ikke en lille smule glad ved tanken om ikke at skulle lede efter parkeringspladser mere?

Ifølge et nyt studie offentliggjort i journalen Transport Policy kan selv de førerløse biler måske endda glæde sig over ikke at skulle spilde tid på den slags. For med nutidens skyhøje parkeringstakster kan det formentlig svare sig for dem blot at køre rundt, indtil bilens ejer skal bruge den igen.

Så snart de selvkørende biler er udrullet i stor skala, er der altså stor risiko for, at de vil skabe trafikpropper i alverdens storbyer. Selv et relativt lille antal på et par tusinde førerløse biler vil kunne sænke den gennemsnitlige hastighed i større byer betydeligt.

En invasiv art som æder alt på sin vej, kan befrugte sig selv og formerer sig hurtigt. Sådan lyder beskrivelsen af 'marmorkrebsen', der netop er blevet fundet i Karup Å ved Skive i Nordjylland. Det skriver AQUA Akvarium og Dyrepark, som ligger ved Silkeborg, i en pressemeddelelse.

AQUA har fået indleveret det eksemplar, som er blevet fundet i Karup Å, og de er mildest talt ikke glade.
- Det ser skidt ud for vores vandløb, siger zoolog hos AQUA Morten Vissing i pressemeddelelsen.

Den invasive marmorkrebs er så farlig for de danske vandløb, fordi den simpelthen æder alt på sin vej. Den lever primært af en plantebaseret føde, men supplerer den gerne med vandinsekter, bløddyr, mindre fisk og yngel. Derudover er den selvbefrugtende, så den kan formere sig lynhurtigt, hvis den først får lov at etablere sig i de danske vandløb.

Fordi marmorkrebsen er så god til at passe sig selv, så er den også populær at holde i hjemmet, for folk som har et akvarium. Ud over, at den kræver meget lidt pleje, så har den også et flot mønster.

Problemet er bare, at den kan formere med sig selv og meget hurtigt, så derfor bliver akvariet hurtigt fyldt. Derfor er der en risiko for, at ejerne sætter ungerne ud i naturen. Sådan har krebsen spredt sig i naturen flere steder i verden. Både Tyskland, Japan Holland og Madagascar er blevet overrendt af arten.

En 48-årig mand er onsdag ved retten i Vänersborg nord for Göteborg blevet dømt for drabet på sin 35-årige hustru.

Manden, Reza Ebrahimi, blev dømt til 18 års fængsel samt udvisning af Sverige for i juli sidste år at have dræbt sin hustru med en kniv. Tillige blev manden dømt for to tilfælde af vold mod to sine børn.

Motivet til drabet var ifølge anklagemyndigheden, at kvinden ville skilles fra sin mand. Hun har ifølge Aftonbladet tidligere forklaret til de svenske myndigheder, at hun blev gift med manden ved et arrangeret ægteskab, da hun var teenager. I februar 2018 meddelte hun til det svenske Migrationsverket, at hun ville separeres fra manden.

»Gennem bekendte havde hun mødt en ny mand, som hun faldt for, og de indledte et forhold. Hun ville forlade sin mand og leve frit som en svensk kvinde,« forklarede en veninde til den dræbte ifølge Aftonbladet under et forhør i retten.

Familien har været i Sverige siden 2016, da de sammen søgte om asyl. Siden har myndighederne flere gange været i kontakt med kvinden og børnene, som fortalte, at den nu drabsdømte mand truede dem og var voldelig mod dem.

Anklageren hævdede på grund af sagens omstændigheder, at der var tale om et såkaldt "æresrelateret drab", men det var to af nævningene ikke enige i. Der var dog enighed om, at straffen skulle være 18 år.