En privat israelsk rumfartsvirksomhed sætter nu med hjælp fra Elon Musks SpaceX kurs mod Månen.
Natten til fredag 22. februar klokken 02.45 dansk tid sender den ambitiøse rumfartsvirksomhed en israelsk månelander af sted med firmaets Falcon 9 løfteraket.
Hvis missionen lykkes, vil det være første gang, at en privat rumfartsvirksomhed lander på Månen, og Israel vil være det fjerde land i verden til at gennemføre en månelanding sammen med USA, Kina og Sovjetunionen.
Bag missionen står den israleske nonprofit-organisation SpaceIL og firmaet Israel Aerospace Industries, og projektet er finansieret af den israelske milliardær og entreprenør Morris Kahn, der er direktør for SpaceIL.
Det vil cirka tage Beresheet to måneder at nå Månen. Når og hvis den lander, skal den måle Månens magnetfelt og undersøge flere månekratere.
Opdatering 22. februar: Den israelske månelander blev sendt succesfuldt op i nat og er nu på vej mod Månen, skriver Spaceflight.com.