To religiøse lærere fik medhold, da deres fyringssager blev afgjort i Ligebehandlingsnævnet.

I den ene sag var der tale om en lærer, der tilhørte Jehovas Vidner. Læreren ville ikke deltage i skolens juletræsdans og blev fyret, da læreren hverken måtte lave andet arbejde eller bruge en feriedag.

Den anden sag var der tale om en lærer, der tilhørte trossamfundet Syvende Dags Adventistsamfundet. Læreren blev fyret, da vedkommende ikke ville deltage i et lørdagsarrangement, som er en helligdag i trossamfundet.

Efter Ligebehandlingsnævnet har behandlet sagerne, vurderer de, at der i begge sager har været tale om forskelsbehandling på baggrund af religion.

Tine Birkelund Thomsen, der er specialkonsulent hos Instituttet for Menneskerettigheder, mener, at sagerne er interessante.
- De to sager viser, at ansattes religiøse overbevisning vejer tungt på arbejdsmarkedet. Og at arbejdsgiver kan have en pligt til – inden for rimelighedens grænser – at forsøge at imødekomme de særhensyn, ansatte måtte have på grund af deres religion.

Avisen NørrebroLIV har fået et nyt arabisk skud på stammen. En gang om måneden får man nemlig ikke bare den sædvanlige lokalavis. For som en publicistisk babusjka-dukke gemmer der sig en arabisk avis på 11 sider bagerst i lokalavisen.

Fawaz Al Alouisis har startet avisen Panorama ved at købe de bagerste 11 sider som annoncer.

Ansvarshavende chefredaktør og udgiver af NørrebroLIV Jesper Gisli håber, at det kan få arabisk talende nørrebrogensere op af stolen.
- Det har været vigtigt for mig, at Fawaz er en god, sekulær mand, som har et godt syn på integration. Det er stærkt, at Fawaz går ind på den måde og siger, at vi skal have flere med ind i kampen, for der er for mange, der ikke er en del af fællesskabet på Nørrebro, siger Jesper Gisli.

Jesper Gisli oplyser, at projektet vil køre gennem foråret. Senere vil de to chefredaktører finde ud af, om Panorama skal udkomme flere gange om måneden.

Hvis du taber det gule sundhedskort gå gaden, har du samtidig udleveret navn, adresse og cpr-nummer til dem, der finder kortet. Ryger nøglerne også ud på asfalten i samme ombæring, har du nærmest inviteret til ubudent besøg derhjemme.
Eksemplet er sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (V), og hun bruger det til at illustrere behovet for en modernisering af det velkendte, gule sundhedskort.

»Det har overrasket mig ganske meget, at der hvert år udstedes 1,7 mio. nye sundhedskort. At trykke så mange nye plastickort tyder på et stort ressourcespild, når det kan erstattes af et digitalt kort, som du har på mobilen,« siger ministeren, som bakkes op af en analyse af de digitale muligheder, som ministeriet har bestilt hos it-virksomheden Lakeside A/S.

Analysen fastslår, at kortet kan moderniseres til en relativ overkommelig pris på ca. 35 mio. kr. og være det første skridt mod et digitalt, nationalt id-kort, hvis der er stemning for og økonomi til det på et senere tidspunkt.

»I første omgang mener jeg, at vi skal plukke de frugter, som hænger lavest. For unge mennesker er mobilen en forlængelse af deres arm, og de bruger mere Mobilepay, end de svinger dankortet. De undrer sig formentlig over, at de skal have et gammeldags plastickort op af lommen for at komme til lægen,« siger hun, der samtidig vil holde det fysiske kort i live i en overgangsperiode.

»Der er helt sikkert også en gruppe, som er mest tryg ved at have et fysiske kort i hånden,« siger Ellen Trane Nørby.

I forbindelse med en takstomlægning er der opstået en fejl i den måde, Rejsekort-rabatter bliver beregnet på ved rejser i Jylland og på Fyn. Resultatet har været, at 40.000 Rejsekort-kunder det meste af sidste år har fået forkerte rabattrin.

Rejsekort A/S opdagede fejlen i rabatberegningen på Rejsekort vest for Storebælt i maj 2018. Fejlen, der havde sneget sig ind som følge af indførelsen af en ny takststruktur i marts samme år, betød, at de ramte kunders rabattrin ikke ændrede sig uanset, hvor meget eller hvor lidt, de rejste.

Så mens nogle fik for meget rabat, fik andre for lidt.
De kunder, der som følge af de uændrede rabattrin er endt med at få for meget rabat, har fået lov at beholde differencen, mens kunder der har fået for lidt rabat efterfølgende er blevet kompenseret med tilbagevirkende kraft. De berørte kunder har gradvist i løbet af efteråret 2018 fået rettet deres rabattrin.

Af en mail fra pressekontakt ved Rejsekort A/S Thomas Boe Bramsen fremgår det, at arbejdet med at tilrette berørte kunders rabattrin først blev endeligt færdigt omkring årsskiftet 2018/2019.

Dermed er der gået ca. otte måneder fra Rejsekort A/S blev klar over problemet til kundernes rabattrin igen var rigtige. Relateret jobannonce: Chefkonsulent med projekterfaring
»Rejsekort kunne konstatere at der var en fejl i den formel der i systemet beregnede rabatterne på rejser vest for Storebælt og gik med det samme i gang med at korrigere formlen således at rabatberegningen skete korrekt,« oplyser Thomas Boe Bramsen i en mail, som fortsætter:
»Det er ikke ukompliceret at få en formel til at 'regne korrekt', få den testet således den regner korrekt, så vi kunne først efter et testforløb lægge den på rejsekortsystemet ultimo september således, at den 'regnede' fra oktober 2018.«

Thomas Boe Bramsen forklarer, at rabatten på et rejsekort følger et 1+3 måneders interval. Det vil ifølge Thomas Boe Bramsen sige, at kunden beholder sit rabattrin fra indeværende måned og tre måneder frem i tiden med mindre man i løbet af denne periode optjener et endnu højere rabattrin, så er det dette rabattrin, der gælder. Derfor har det taget frem til årsskiftet, før alle rabattrin er kommet på plads.
»Det betyder at Rejsekort først fra fejlretningen kunne begynde at tilpasse de berørte kunders rabattrin og henholdsvis tilpasse rabattrinnet og tilbagebetale en for høj rejsepris efter vi havde varslet de pågældende kunder pr. mail,« oplyser Thomas Boe Bramsen.

Vi er vant til, at uret skal stilles frem og tilbage hvert halve år. Men sommer- og vintertid kan snart være passé.

Et udvalg i Europa-Parlamentet har mandag stemt for en opfordring til, at EU-borgerne fra 2021 ikke længere skal justere uret. Man har dog ikke lagt sig fast på, om man skal nøjes med vintertid, eller om man skal nøjes med sommertid.

I efteråret kom EU-Kommissionen med forslaget, der skal gøre en ende på de halvårlige tidsskift. Forslaget går på, at det er op til de enkelte EU-lande at beslutte, om man vil justere på uret. Et krav er dog, at det ikke må få konsekvenser for det indre marked.

Det er Transportudvalget i parlamentet, som sidder med sagen, der mandag har stemt for, at man skal gå videre med forslaget. Det skal senere til afstemning i Europa-Parlament, lige som medlemslandene også skal komme med deres holdning.

Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år. Ordningen blev først permanent i Danmark i 1980.
Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

S, 3, X ... Y: Den amerikanske elbilproducent Tesla vil snart præsentere en ny model, oplyser Elon Musk.

Den amerikanske elbilproducent Tesla er på vej med en ny model. Det oplyser Tesla-stifter Elon Musk på Twitter søndag aften.
- Model Y, en SUV, bliver omkring 10 procent større end Model 3, så den vil koste omkring ti procent mere og have en smule mindre rækkevidde på samme batteri, skriver han.

Han tilføjer, at model Y vil blive præsenteret ved en event i Los Angeles 14. marts.

Det amerikanske rumfartsselskab SpaceX har lørdag sendt en ubemandet rumkapsel op mod Den Internationale Rumstation (ISS).

Rumkapslen blev som planlagt adskilt fra SpaceX-raketten "Falcon 9", som blev sendt ud i rummet fra Kennedy rumfartscenteret ved Cape Canaveral i Florida, meddeler SpaceX.

Rumkapslen er på vej mod rumstationen med en dukke ved navn Ripley om bord. Dukken Ripley er iført rumdragt og sidder ved et vindue, og der er påsat sensorer på dens hoved, hals og rygrad, da den bliver udsat for de kræfter, som et menneske udsættes for på en rumrejse.
Dukken er navngivet efter den person, som skuespilleren Sigourney Weaver spiller i Alien-filmene.

Den private virksomhed SpaceX har tidligere sendt flere lastfartøjer til ISS. Men 'Crew Dragon' er den første kapsel, der er bygget til at fragte mennesker - og den første, der selv har kunnet koble sig til ISS uden hjælp fra rumstationens robotarm.

SpaceX tester sine nye Dragon-rumkapsel i forbindelse med en planlagt opsendelse af to astronauter til rumstationen senere i år.
- Denne mission har en helt afgørende betydning (...). Vi er på tærskelen til igen at sende amerikanske astronauter ud i rummet i amerikanske raketter fra amerikansk jord for første gang siden rumfærgeprogrammet blev indstillet i 2011, siger administrator Jim Bridenstine fra den amerikanske rumfartsadministration NASA.
Han siger, at han inden opsendelsen fik en særlig briefing og fremvisning af rumkapslen af SpaceX-stifter Elon Musk.

Kilder:
Rumkapsel i kredsløb: Næste skridt er astronauter
Amerikansk rumkapsel er koblet til rumstation

Lørdag kort før middag var den gal i Nyköping 400 km fra Göteborg. Her gik i omegnen af 60 personer til angreb på en bus med 30 personer i ved en rasteplads på motorvej E4.

For anden gang på under et døgn måtte svensk politi rykke ud til et masseslagsmål. Denne gang ved en restaurant i Göteborg, hvor i omegnen af 100 mennesker gik til angreb på hinanden.

Ifølge det svenske medie fik politiet en anmeldelse om masseslagsmålet klokken 03.28 i nat. Her måtte den først ankomne politipatrulje hurtigt anmode om forstærkning, da omfanget af deltagerne i slagsmålet stod klart.
Siden blev 11 andre patruljer ifølge politiet tilkaldt til stedet, og sammen med en række sikkerhedsvagter lykkedes det politiet at opbryde forsamlingen ved restauranten.

- De to slagsmål har tydeligt forbindelse til hinanden. Situationen var både vanskelig og truende for politiet og de sikkerhedsvagter, der hjalp. Det var meget ressourcekrævende, siger Stefan Gustafsson fra svensk politi.

Det er endnu uvist om de to masseslagsmål hænger sammen, ligesom svensk politi ikke har meldt ud, om der er tale om personer tilknyttet kendte grupperinger.

Lørdag lød det blot fra politiet, at masseslagsmålet i Nyköping ikke blev anset som politisk motiveret.