En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det skriger til himlen, at tusindvis af danskere ender med chok-regninger på ferien i Europa, fordi det blå EU-sygesikringsbevis ikke fungerer optimalt. Det mener flere politikere, som B.T. har konfronteret med problemet.

»Når folk kommer hertil, får de en super god behandling, hvis de viser det blå sygesikringskort. De får en behandling, der er tilsvarende det, som en dansker ville få, men når det er den anden vej rundt, så dur kortet ikke,« siger Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod, og fortsætter:
»Jeg synes, det er grotesk, at Danmark stiller en service til rådighed, som ikke gælder tilsvarende, når vi selv har brug for den.«

Udtalelserne kommer efter, at B.T. de seneste dage har kunnet berette, hvordan mange danskere ikke stoler på det blå sygesikringsbevis, der burde sikre, at de kan blive behandlet på samme vilkår som andre EU-landes indbyggere på offentlige klinikker og sygehuse.

Det viser sig nemlig, at mange tusinde danskere har oplevet at få stukket en regning i hånden, hvorefter de så kan gøre sig forhåbninger om at få refunderet pengene, når de kommer hjem til Danmark.

Socialdemokratiets spidskandidat til EU-Parlamentet, Jeppe Kofod, kalder tendensen for noget 'svineri' og noget 'svindel'
»Det skal stoppes. EU-Kommissionen, som har ansvaret for, at landene overholder reglerne, skal tage sig sammen og skærpe, at den her form for organiseret vildledning, hvor danskere bliver henvist til private klinikker og modtager ekstra-regninger, skal stoppes,« siger Jeppe Kofod.

Ifølge Rina Ronja Kari, der er Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-Parlamentet, er tendensen 'bekymrende', og hun mener, at det bør undersøges til bunds, hvorvidt der er sygehuse i EU-lande, som decideret udnytter danske turister til at tjene flere penge.
»Når det sker de samme steder, kan det tyde på, at det ikke bare skyldes fejl, men at der også er en eller anden form for decideret snyd involveret, så vi bliver nødt til at presse hårdt på for at få det afklaret,« siger Rina Ronja Kari.

Selvom den McDonald's-restaurant, der netop er åbnet i Sverige, uden sammenligning er verdens mindste, så er den samtidig den, der har plads til allerflest gæster. I virkeligheden er miniature-restauranten nemlig en bikube.

Ved første øjekast kunne den ellers med alle sine detaljer i form af skilte, bænke og drive-thru-skranker ligne den ægte vare. Men ved nærmere eftersyn er 'McHive' altså en miniature-version af de verdensomspændende fastfood-restauranter.

Den lillebitte restaurant er lavet som en hyldest til de svenske McDonald's-restauranter, fordi mange af dem allerede har bikuber på tagene. Et initiativ, der startede på én af Sveriges McD-restauranter, og sidenhen spredte sig til flere dele af landet.

Christoffer Rönnblad, der er marketing-direktør for McDonald's i Sverige, beskriver bikube-idéen som en 'rigtig god idé'.
- Vi har en masse meget dedikerede franchise-tagere, som bidrager til vores arbejde med bæredygtighed, og det føles godt, at vi kan bruge vores størrelse til at få en god idé som bikube på tagene til at vokse, siger Christoffer Rönnblad.

Den ser sød ud og gumler eukalyptusblade i de fleste vågne timer. Men den australske koalabjørn er formentlig allerede funktionelt uddød i hele det australske landskab - det vil sige så fåtallig, at arten ikke længere er en afgørende brik i økosystemet. Det advarer interesseorganisationen The Australian Koala Foundation (AKF) om i en pressemeddelelse i forbindelse med det netop afviklede valg i Australien.

»AKF anslår, at der kun er 80.000 koalaer tilbage i Australien. Det er omkring én procent af de otte millioner koalaer, der blev skudt på grund af deres pels og sendt til London mellem 1890 og 1927,« lyder det fra formanden for interesseorganisationen - Deborah Tabart.

På den baggrund opfordrer hun landets politikere - ikke mindst topkandidaterne i det netop afviklede valg - til at være deres ansvar bevidst i forhold til de truede koalabjørnes skæbne. Det vil først og fremmest sige at gennemføre en lovgivning, der beskytter dyrene og deres levesteder i den australske natur.

Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, er ikke bare flyttet ud af det officielle præsidentpalads Los Pinos i Mexico City. Han bruger det også til at bortauktionere beslaglagte luksusvarer til gavn for fattige i landet.

Søndag den 26. maj slår præsidentpaladset for første gang dørene op for den første af mange auktioner.

Her vil det være muligt at byde på en Lamborghini Murcielago fra 2007 til en værdi af knap en halv million kroner. Er det for dyrt, bortauktioneres også en Mercedes-Benz ML63 fra 2014 til en værdi af cirka 134.000 kroner.

Senere vil det også være muligt at byde på ejendomme og smykker, der er konfiskeret fra kriminelle eller i sager om skatteunddragelse. Overskuddet går ifølge præsidenten til de fattigste byer i Mexico.

Obrador blev i juli 2018 valgt med en jordskredssejr på løfter om at bekæmpe korruption og pamperi i den politiske elite i landet.

Få dage senere satte han sit luksuriøse præsidentfly til salg.
Flyet, en Boeing 787-8 Dreamliner, blev ifølge nyhedsbureauet Reuters købt af hans forgænger Enrique Peña Nieto for få år siden til en pris på 218 millioner dollar, svarende til knap 1,4 milliarder kroner.
Det luksuriøse fartøj havde blandt andet soveværelse, minibiograf og loungeområde, viste billeder fra regeringens officielle Twitter-profil.

Danskerne bliver stadigt færre og færre i deres eget land. Af Danmarks Statistiks netop offentliggjorde befolkningsfremskrivning 2019 fremgår det således, at om blot ti år vil hver tiende person i Danmark i 2028 være af ikke-vestlig oprindelse.

Regner man personer af vestlig oprindelse med, vil danskerne om ti år blot udgøre 84 procent af befolkningen. Frem til den 1. januar 2060 vil danskernes andel af befolkningen ifølge fremskrivningen være faldet helt ned til 79,4 procent.

Målet over en tyveårig periode fra 1. januar 2010 og til 1. januar 2028 stiger antallet af indbyggere i Danmark med omkring en halv million, og der bliver da også lidt flere danskere, men de kan i antal slet ikke hamle op med tilgangen af indvandrere og deres efterkommere.

Især stiger antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i denne periode voldsomt fra 6,5 procent af samtlige indbygger den 1. januar 2010 til i alt 9,8 procent af samtlige den 1. januar 2028.

En jæger fra Bornholm fangede på sit vildtkamera natten til mandag nogle opsigtsvækkende billeder.

I 30 år har ingen kunnet levere bevis på, om der findes ræve på Bornholm. Men det lykkedes Orla Hansen fra Olsker, da han skulle gennemse nattens billeder på sit vildtkamera, skriver TV2/Bornholm.
- Så er der bare en ræv, sådan er det. Og er der én, så er der nok også flere, fastslår Orla Hansen.

Ræven blev erklæret uddød på Bornholm efter en skab-epidemi i slutningen af 1980'erne, og lige siden har debatten bølget om, hvorvidt der er ræve eller ej på øen. Med Orla Hansens videoklip er arten igen bekræftet på Bornholm.
- Det er en ræv, ingen tvivl om det. Jeg kunne da godt tro, at der er nogen, der har sat den ud for at lave sjov med det, siger skovfoged John Orbitt fra Naturstyrelsen til TV2/Bornholm.

Den lokale kredsformand fra Danmarks Jægerforbund undrer sig noget over fundet.
- Det er da sjovt, og det er spændende at se, om der er flere, men jeg kan bare ikke forstå, at der ikke er nogen af de mange jægere, der er ude for tiden, der har set noget, siger Steen Friis til den regionale tv-station.

Ræven på videoen er formentlig en ung tæve. Ræve er lokalfredet på Bornholm.

Ifølge Reuters har Google netop besluttet at indlede en omfattende boycot af Huawei. Det sker, efter den amerikanske præsident Trump og regeringen har sortlistet den kinesiske techgigant. Og boykotten kan få alvorlige konsekvenser for de mange også danske brugere af selskabets mobiltelefoner og tablets.

I dag har de nemlig fuld adgang til Googles Android-styresystem, men det er slut nu, skriver Reuters. Således vil opdateringer angiveligt blive stoppet omgående, ligesom Google stopper enhver support og samarbejde med Huawei.

Fremtidige versioner af Huaweis mobile enheder vil heller ikke få lov til at bruge Googles Play Store, Gmail, Chrome og lignende tjenester fra Google, skriver nyhedstjenesten, der har sine oplysninger fra kilder tæt på Google.

Sent søndag bekræftede Google officielt, at man som en konsekvens af USA's sortlistning af Huawei er nødt til at blokere for samarbejdet.

Da fremtidige opdateringer af selve styresystemet - der som nævnt omgående blokeres for alle Huawei-produkter - også hænger tæt sammen med funktionerne i førnævnte tjenester, risikerer brugere af nuværende Huawei-telefoner og tablets også forringelser af deres adgang til tjenesterne. Men det vil ikke ske lige med det samme, lyder vurderingen fra Reuters kilder.

Huawei mister dog ikke totalt adgangen til at bruge Android, men det bliver alene i den Open Source-udgave, som i dag findes - og altså ikke i den udgave, som Google i dag løbende opdaterer styresystemet med, og som Huawei bruger i dag. En løsning for Huawei kan blive, at man aktiverer det styresystem, som den kinesiske producent ifølge tidligere meldinger allerede har udviklet.

Huawei har siden udsendt opdateringer, til nogle modeller.

Efter at USA har beslaglagt et nordkoreansk skib, beder Nordkorea FN's generalsekretær, António Guterres, om hjælp.

USA mener, at skibet fragtede kul i strid med internationale sanktioner og skulle beslaglægges, mens Nordkorea tidligere har kaldt aktionen for "ulovligt røveri".

I et brev til FN fastholder Nordkoreas ambassadør det synspunkt.
- Dette røveri viser tydeligt, at USA er et lovløst land og på ingen måde går op i international lovgivning, skriver ambassadøren.

Det er første gang, at USA har beslaglagt et nordkoreansk fragtskib for at bryde sanktioner.

Skibet blev i første omgang tilbageholdt i Indonesien i april 2018, og 9. maj meldte USA ud, at skibet nu var i amerikansk besiddelse.

Ifølge FN-myndigheder transporterede det nordkoreanske fartøj med navnet "Wise Honest" 25.500 ton kul, da det blev beslaglagt.

FN-rapporten anslår, at skibet havde en last til en værdi af omkring tre millioner dollar. Det svarer til cirka 20 millioner kroner.