På mandag d. 19. august udløber den kinesiske mobilproducent Huaweis udvidede licens med Google. Det kan betyde, at virksomheden er nødt til at ty til andre operativsystemer end Android til skade for især europæiske brugere.

Baggrunden for den kommende deadline er, at den amerikanske regering bl.a. beskylder Huawei for at bedrive industrispionage. Flere amerikanske teknologivirksomheder, herunder Google, er derfor pr. dekret blevet bedt om at afslutte samarbejdet med Huawei.

Problemet er, at det er afgørende for brugerne - og dermed mobilproducentens markedsposition - at telefoner har Googles operativsystem installeret, så forbrugerne kan downloade de mest populære apps.

Især i Europa kan problematikken udtalt, fordi Huawei har en ganske stor markedsandel her, og fordi der - i modsætning til internt i Kina - ikke rigtig er noget alternativ til Google-produkterne.

»Jeg tror, ​​det kan være en udfordring. Brugeren skal kunne installere de funktioner, de vil bruge. Hvis du pludselig ikke kan bruge Googles operativsystem og downloade apps som Instagram, Snapchat eller Facebook, vil ingen købe telefonerne,« siger IDC- analytiker Anders Elbak.

Donald Trump aflyste onsdag morgen sit statsbesøg til Danmark, fordi Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har afvist tanken om at sælge Grønland til USA.

Men hvad ville sådan en 'gigantisk ejendomshandel', som Donald Trump har kaldt det, egentlig koste amerikanerne? Hvad er Grønland værd?

Svaret er ekstremt kompliceret, men alligevel kommer avisen The Times onsdag med et forsigtigt bud.
Her forklarer avisen, at værdien af Grønlands areal, af forskellige eksperter, er vurderet til at være mellem 7,3 og 11,3 billioner kroner. Det svarer til mellem 7.340 og 11.344 milliarder danske kroner.

Men det er et kompliceret regnestykke – flere ting gør sig gældende.

Først og fremmest er den storpolitiske situation omkring Grønland en vigtig brik. Grønland er nemlig blevet central i Kina, Rusland og USA's kamp om at dominere Arktis, og derfor har Grønland i sig selv en strategisk værdi.

Endnu vigtigere for udregningen af prisen er dog potentialet under Grønlands massive mængder is.

Ifølge The Times er 80 procent af Grønland dækket af et lag is, som er godt tre kilometer tykt – og under det lag ligger massive mængder af naturressourcer.

Her er tale om sjældne jordarter, som eksempelvis kan bruges til militært udstyr, elbiler og vindmøller.

De ressourcer bliver hvert år en lille smule nemmere at komme til at udvinde, fordi global opvarmning betyder, at isen smelter i høj fart.

Ifølge The Times er Grønlands ismasse svundet med 280.000 gigaton om året siden 2002.

Og det gør det altså en del nemmere at komme til ressourcerne, som man dog ikke helt kender mængderne af endnu – og derfor heller ikke helt præcist kan fastslå værdien af.

Det er derfor, estimatet af, hvad den reelle værdi af Grønland er, svinger så meget.

En anden stor ressource er isen... Jeg har regnet lidt på det...

En liter is vejer 917 g.
En kubikmeter is vejer derfor 917 kg.
En kubikkilometer is vejer derfor 917 MegaTon (917.000.000 tons)
2.850.000 kubikkilometer is vejer derfor 2.613.450 GigaTon (2.613.450.000.000.000 tons)
Hvis 2 kg 2 koster 20 kr. så koster 1 kg is 10 kr.
Dermed koster et ton is, 10.000 kr.
Isen på Grønland koster derfor 26.134.500.000 mia. kr (26.134.500.000.000.000.000 kr.)

Joakim von And skulle - efter eget udsagn - have en formue på 9 fantasillioner, 4 trillioner, 10 kr og 97 øre. 1 trillion er en milliard milliarder. Prisen for isen på grønland er derfor 26,1345 trillioner kr.
Joakim von And ville derfor kunne købe alt isen på Grønland, ca. 344 gange

Verdens rigeste familie; Rothschild, har til sammenligning "kun" $350 mia. eller ca. 2.357 mia. kr.
Eller også har de $2 trillioner, eller ca. 13,5 trillioner kr.

Kilder:
Greenland ice sheet
10 facts om vand
Joakim von And
A History of the Rothschild Family

Flere tusind danske bilister kørte for stærkt mellem 12. august og 18. august, hvor dansk politi gennemførte målrettede indsatser mod hastighedsoverskridelser i trafikken.

Indsatserne var koordineret på europæisk plan i regi af TISPOL.

Ved de målrettede hastighedskontroller kunne politiet notere 5300 hastighedsoverskridelser. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Der er stadig for mange bilister, der kører for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for fare, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

- Fart dræber og er stadig et problem for trafiksikkerheden, som kræver politiets fortsatte opmærksomhed. Når hastigheden sættes i vejret, øges både den strækning, som bilen kører, inden føreren reagerer, og bilens bremselængde, siger han.

Når man læser overskriften, kunne man fristes til at tænke "så kør dog i garagen, når i synes at i har blitzet nok billister". Men igen er overskriften bare ud udtryk for journalistik...

Fra næste år vil det være muligt at kunne købe solceller til taget fra Tesla.

Tesla Solar bruger tagsten med solceller indlejret for at give folk med hus mulighed for at konvertere sollys til elektricitet.

Elon Musk annoncerede søndag på sin Twitter en relancering af designet, som han siger kan spare 500 dollars, svarende til 3.360 kr., om året i elregninger.

»Jeg siger ikke, at det løser alt, men det er et skridt i den rigtige retning. Solen generer en masse energi. 1 gigawatt af energi fra solen pr. kvadratkilomer rammer jordens overflade. Det betyder, at en lille del af Texas (eller andre steder) dækket med solceller kan give strøm til hele USA,« skrev Elon Musk i en række tweets.

Kunder kan nu enten købe eller leje teknologien af Tesla Solar.

»Med den nye lave pris, er det som at have en pengeprinter på dit tag, hvis du bor i en stat med høje elomkosninger. Det er stadig bedre at købe teknologien, men muligheden for leje gør det økonomisk indlysende at gøre,« tweeter Elon Musk.

Tesla afslørede sine første produkter inden for solenergi i 2016 som en del af virksomhedens koncept om rene energikilder.

Elon Musk håber, at Tesla »hurtigt kan optimere produktionen«, og at det er muligt at fremstille ca. 1000 solcelletag om ugen ved udgangen af året.