Udsat for abe-tilråb og indsmurt i blegemiddel
En sag om tyveri fra dansk sygehus er en del at en større sag om tyverier for 450 millioner i Europa.
Midt om eftermiddagen den 23. februar blev der fra Regionshospitalet i Herning stjålet hospitalsudstyr for omkring 13 millioner kroner.
Onsdag blev seks colombianere - tre mænd og tre kvinder - i alderen 30-57 år hver idømt to og et halvt års fængsel samt udvisning for at stå bag det usædvanlige tyveri.
Desuden blev de dømt for forsøg på at stjæle udstyr for omkring 17 millioner kroner fra Sydvestjysk Sygehus.
Forsøget mislykkedes dog, da de ikke kunne finde udstyret, selv om de to dage før havde været inde på sygehuset og lede efter det.
Det oplyser politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV) i en pressemeddelelse.
Allerede samme aften, som udstyret forsvandt fra Regionshospitalet i Herning, blev fire af de nu dømte anholdt på et hotel i Kolding. Dagen efter blev de varetægtsfængslet.
Pakkerne nåede dog aldrig frem til Colombia.
Det lykkedes politiet at finde frem til de to, der forlod Danmark med udstyret. I april blev de udleveret fra Spanien.
Der var tale om udstyr, der bruges ved kikkertundersøgelser til at afsløre kræft i kroppen.
De dømte modtog dommene. Flere af dem står dog til at blive udleveret til andre europæiske lande. Her er de er mistænkt for lignende tyverier fra sygehuse, oplyser SEV.
Et dokument fra det spanske indenrigsministerium, som Herning Folkeblad har haft adgang til viser da også, at den danske sag blot er en mindre del af en lagt større sag.
Dokumentet fortæller, at spanske politiagenter indledte efterforskningen af "Operation Hipócrates" i begyndelsen af 2019. Sagen handler om tyverier af hospitalsudstyr i Spanien, Portugal, Frankrig, Tyskland og Danmark.
De stjålne sager skal have en samlet værdi af cirka 450 millioner kroner. De er angiveligt blevet videresolgt både i USA og Europa.
I efterforskningen har deltaget FBI, Europol samt colombiansk og dansk politi, skriver Herning Folkeblad.
/ritzau/
Den er hverken plante, svamp eller dyr: Fransk zoo viser mystisk organisme frem
Aldrig set før: Ekstremt vejr førte til »reproduktivt kollaps« i Arktis
Troede han boede alene: Så fandt politiet hel familie i kælderen
Hver anden efterkommer vil have religionskritik forbudt
13-årig pige gennembanket: Blev tilbudt 100 kroner bagefter
Dansk zoo-ejer i chok: Ni kænguruer stjålet
Se også: Politi efterforsker sammenhæng mellem kænguru-tyverier
Efter hærværk og shitstorm: Anahita siger op
Se også: Anahita efter opsigelse: Jeg holder ikke kæft