En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Ministers kommentar om analsex vækker opsigt

I april i år afslørede et kloakarbejde i Tiendeladen i Aalborg en massegrav med 10 ofre.

Ofre, der ifølge arkæologerne formentlig stammer fra feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg i 1534 under borgerkrigen Grevens Fejde.

Siden fundet har man arbejdet på at scanne de fundne skeletter, lave isotopanalyser på dem samt kulstof 14-datere dem.

Undersøgelserne foreligger nu, og de viser ifølge Nordjyllands Historiske Museum, at ofrene døde en ganske voldsom død med mange omfattende skader på skeletterne.

Mængden af knoglebrud og frakturer er meget stor på de begravede ofre.

»F.eks. har to af mændene knoglebrud på overarmen, og flere har voldsomme skader på kraniet. Et af massegravens ofre har således hele 18 skader alene på sit kranie – alle forårsaget af kamphandlinger,« skriver museet i en pressemeddelelse.

Fordi skeletterne, der blev fundet, ikke er intakte, kan der meget vel være endnu flere skader på dem.

»Ud fra mængden af skader er der ikke megen tvivl om, at mændene i massegraven er faldet i en kamphandling, der involverer blankvåben som f.eks. sværd, dolke og hellebarder. Der er omkommet mange på en gang, hvilket også kan ses ved selve gravlægningen. Her har man på grund af omstændighederne helt afveget fra de normale begravelsesritualer,« lyder det fra arkæologerne.

Ifølge undersøgelserne var ni af ofrene med sikkerhed mænd, mens det tiende offer er usikkert - formentlig dog også en mand. De fleste af dem var mellem 20 og 30 år, men også mænd i 30'erne og 40'erne er blandt ofrene.

Johan Rantzau angreb Aalborg den 18. december 1534 og erobrede den fra Skipper Clement, der havde indtaget den i september samme år.

I 2014 blev der i samme område af Aalborg fundet en lignende grav.

De 18 ofre i den grav blev via dna-analyse bestemt til at være lokale borgere fra tiden omkring stormen på Aalborg. De senest fundne ti skeletter har efter undersøgelserne vist sig at være en del af den tidligere fundne massegrav, og også her er de døde mænd fra lokalområdet - ifølge arkæologerne er de formentlig mænd fra Skipper Clements bondehær.

Med droner og rygter: Kriminelle bander spreder bevidst afrikansk svinepest

Et hold danske forskere har som de første i verden trukket hele en persons arvemasse ud af spytrester i et oldgammelt stykke tyggegummi.

Det er på den måde lykkedes at få et ret præcist billede af en pige, som for 5.700 år siden gnaskede på et stykke beg i det sydlige Danmark.

Beg er en slags tjære udvundet af opvarmet birkebark, som mennesker har brugt som blandt andet klæbemiddel til redskaber i hundredtusindvis af år.

Det er aldrig før sket, at et helt genom – altså et komplet billede af et menneskes DNA – er trukket ud af andet end hårde menneskerester som knogler eller tænder.

»Det er helt vildt, at man kan få så meget information ud af en enkelt beg-klump. Vi var alle sammen meget overraskede over, at DNA'et var så velbevaret,« fortæller Theis Jensen, postdoc på Globe Institute ved Københavns Universitet og ophavsmand til ideen om at teste beg for DNA, til Videnskab.dk.

Beg-klumpen er fundet i forbindelse med udgravningerne til den nye Femern-forbindelse ved Lolland.

Forskernes analyser afslører, at det gennemtyggede stykke beg er blevet brugt af en pige, som:

  • Sandsynligvis havde mørk hud, mørkt hår og blå øjne
  • Genetisk set er tættere beslægtet med jæger-samlere fra det europæiske fastland end med datidens skandinaviske folk eller bønder

Det er interessant for arkæologerne, for den jagende pige har befundet sig på Lolland, 300 år efter at vi pludseligt begyndte at bedrive landbrug i Danmark for 6.000 år siden.

»Det er spændende, for nu kan vi se, at der måske har boet lommer af jæger-samlere, som kan have haft en rolle i omstillingen til agerbrug. Måske har agerbrugerne overført teknologi, og der har været én eller anden synergi mellem indvandrende bønder og jæger-samlere.«

»Men vi skal have mange flere genomer på bordet, før vi kan sige noget mere konkret,« siger Theis Jensen, førsteforfatter på et studie om opdagelsen, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

Studiet er lavet i samarbejde med forskere fra blandt andet Nationalmuseet, DTU, Museum Lolland-Falster og University of York i England.

Beg-klumpen gemmer også på rester af bakterier, som man kender fra menneskemunde. Det viser forskernes DNA-kortlægning af det såkaldte orale mikrobiom ud fra pigens spyt.

Analyserne viser samtidig spor af virus, måske Epstein-Barr-virus, som kan udløse kyssesyge. De afslører også en streptokok-bakterier, som kan give lungebetændelse.

Desuden har forskerne fundet rester af hasselnød og gråand, som pigen – af forskerne døbt Lola – formentlig har spist på selve dagen, før hun kastede sig over tyggegummiet.

Det får en forsker, som ikke har været med til at lave studiet, til at kalde opdagelsen »fantastisk«.

»Nu åbner sig endnu en mulighed for at finde DNA fra fortidsmennesker, for der er overraskende meget DNA i det stykke beg, de har fundet. Andelen er lige så stor som i de bedste af de knogler, vi finder. Det er ret vildt,« bemærker professor Mikkel Heide Schierup, som selv forsker i blandt andet genom-analyse på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.

»Jeg er sikker på, at der ligger masser af den slags prøver rundt omkring, så nu behøver man ikke længere lede efter knogler, når man skal have en forståelse af, hvem der har været her før os. Det, synes jeg da, er fantastisk,« uddyber Mikkel Heide Schierup over for Videnskab.dk.

Theis Jensen fra Københavns Universitet spæder selv til:

»Det geniale ved det her er, at beg-klumper ser ud til at blive bevaret enormt godt, også fra perioder, hvor vi ikke har menneskeknogler. Og der må have været tygget på tusindvis af beg-klumper op gennem tiden. Det giver os mulighed for at få en helt anden opløsning til vores billede af menneskets historie, end vi har kunnet få tidligere.« Syltholm, udgravning, Lolland, Museum Lolland-Falster, DNA, tyggegummi, Lola, forskning

Theis Jensen tilføjer, at spyt sladrer om, hvad en person har spist på selve dagen. Det giver et langt bedre indblik i, hvad en person har spist, end de analyser man typisk bruger i dag, hvor man ser på kollagen fra knogler og tænder eller på DNA fra tandsten - plak - som opbygger sig over flere årtier.

Den slags giver kun svar på, om en person har levet af føde fra vand eller land.

»Tyggegummiet giver et snapshot på dagen, det blev tygget, og det kan give os en masse detaljer, vi ikke har haft før,« funderer Theis Jensen.

Næste skridt i forskningen er at undersøge beg-klumper fra Danmark og Sverige, som er op til 11.000 år gamle.

Dybt under den antarktiske iskappe har en gruppe forskere fundet det dybeste punkt på landjorden. Nye kort af Det Hvide Kontinents underverden viser en slugt, der graver sig 3,5 km under havets overflade.

Hulen har ligget gemt under Danman-gletsjeren i det østlige Antarktis, som er over 100 kilometer lang og 20 kilometer i bredden.

Forskere har i årevis forsøgt at danne sig et billede af den underjordiske verden, der befinder sig under Antarktis' iskappe. Her har de bl.a. benyttet sig af en blanding af radar og soniske målinger, men de dybe skranter og kløfter forstyrrede målingerne. Derfor har der været store områder, som man har manglet data omkring, og dermed ikke vidste, hvordan så ud.

Men med nye matematiske funderede modeller, har forskerne fået helt nyt indblik i den antartiske underverden.

»Det er de mest nøjagtige billeder af, hvad der ligger under Antarktis' iskappe,« siger Dr. Methieu Morlighem, der har arbejdet på projektet i seks år, til BBC.

Ud over opdagelsen af det dybeste punkt på landjorden, kan de nye kort have stor betydning for, hvordan man skal vurdere ismassetabet forårsaget af global opvarmning, mener forskerne.

De nye kort kan være med til at give forståelse for, hvordan isen flytter sig over og under det store hvide kontinent, og hvor meget af det, der vil ende i havet. Hvilket er afgørende for, hvor meget vandstanden vil stige i fremtiden.

Dr. Emma Smith fra det tyske Alfred Wegener Institut, der har været medforsker på projektet, forklarer, at hældningsgraderne og klippekonstrukterer under isen, kan påvirke, hvordan isen bevæger sig.

»Forestil dig, at du hælder sirup på en flad overflade, og du ser, hvordan den bevæger sig udad. Derefter gør du det samme, men på en overflade med en masse ujævnheder. Her vil du få nogle helt andre resultater. Det er præcis det samme med isen i Antarktis,« forklarer Dr. Emma Smith til BBC.

Slugten under Antarktis er den største på landjorden, mens Marianergraven, der er 11 km under havets overflade, ligger i vestlige Stillehav.

Du kan se de nye kort i BBC-artiklen.

Her er verdens første flyvende bil

Muslimsk pige tog fejl: Troede dansker-sex gav skældud