En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Forsvarsminister: Tørklædeforbud står ved magt i Forsvaret

Storby er træt af larm: Dytter du i din bil, får du aldrig grønt lys

Doven salamander flyttede sig ikke i syv år

Kvinde dømt for afpresning: Jeg siger, du voldtog mig

Sprogforsker: Område i Aarhus har udviklet ny dialekt

Dansk kommune indfører uset forbud for sine ansatte

Vandmænd har ingen hjerner.

Det til trods er det disse gopler, en gruppe forskere har vendt sig mod i håbet om at gøre menneskeheden klogere på både klimaforandringer og havets uudforskede dybder.

For at lykkes med det forehavende har forskerne fra USA måtte gå noget opsigtsvækkende til værks.

Groft sagt har de udviklet en metode til at tune vandmænd, men der ligger meget mere i arbejdet, end hvad der kan siges groft.

Forskerne er således lykkedes med at bygge små elektroniske enheder, som de kan sætte fast på vandmænd.

Enheden er i stand til at manipulere vandmandens bevægelser, så den kan svømme tre gange hurtigere end ellers, og så kan den samtidig lagre information.

Næste trin i udviklingen er at blive i stand til at styre, hvor vandmanden svømmer hen, og forskerne håber ydermere på at kunne udstyre de små enheder med et kamera. Samtidig skal der udvikles bedre sensorer, som kan måle temperatur, saltindhold, syreniveau, ilt, næringsstoffer og mikroorganismer.

Men hvad er meningen med det hele?

Projektet er drevet af en jagt på mere viden om verdenshavene. For selvom størstedelen af planeten er dækket af hav, er der endnu store ubesvarede spørgsmål.

Jo længere ned, man kommer i havene, jo mindre ved mennesker om, hvad der foregår. Det skyldes i høj grad, at det i dag er dyrt og besværligt at udforske i dybden, men dette håber holdet fra USA at ændre på.

»Grundlæggende set vil vi sætte de bioniske vandmænd fri ved overfladen og få dem til at svømme længere og længere ned, og se præcist hvor langt vi kan få dem ned, men stadig til at vende tilbage med data,« forklarer John Dabiri fra California Institute of Technology til Reuters.

Forskerne håber også på, at man kan bruge vandmændene til at blive klogere på den effekt, klimaforandringer har på havene.

Holdet bag den nye teknologi har udgivet en artikel om deres arbejde i magasinet Science Advances. Heri bliver det også understreget, at vandmændene ikke lider overlast ved at blive brugt som værter for teknologien.

For med et fravær af både hjerne og centralnervesystem er det et taknemmeligt dyr at arbejde med. Vandmænd er dog kendt for at udskille en særlig type slim, hvis de bliver udsat for stress, men dette er ikke sket under arbejdet med dette projekt.

Forskerne har samtidig været i stand til at fjerne udstyret fra vandmænd igen uden at skade dem og med den følge, at de atter svømmede i normalt tempo.