En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

»Flagermusens immunsystem må have en særlig profil eller svaghed et sted,« siger Irene Ørpetveit, virusforsker ved Veterinærinstituttet i Oslo.

Når vi bliver syge, er det nemlig sjældent selve virussen eller bakterierne, der slår os ud.

Det er derimod feberen og betændelsen - kroppens eget forsvar mod bakterier og virusser - der slår benene væk under os og får os til at overgive os til sengen og den varme dyne.

Men hos flagermus lader det til, at immunforsvaret er pænt ligeglad med, at virusser trænger ind i kroppen.

De flyvende pattedyr kan være bærere af varianter af virusser, som kan resultere i meget alvorlige sygdomme som ebola, SARS og rabies.

Coronavirus, som i disse dage hærger rundt omkring i verden, og som for nylig blev navngivet COVID-19 af Verdenssundhedsorganisationen WHO, stammer højst sandsynligt fra flagermus.

Men hvorfor reagerer flagermusenes immunsystem ikke kraftigt på de farlige virusser? En del af svaret ligger muligvis gemt i et lille protein kaldet STING.

Proteinet opfører sig nemlig helt anderledes i flagermus end i andre dyr som katte, mus, hunde, heste og høns. Det viste forskerne bag et studie, som blev publiceret i 2018.

Proteinet har til opgave at slå alarm, hvis det opdager indtrængere. Når en virus har sneget sig ind i vores celler, frigiver det sit arvestof. Derfor er fritflydende DNA et tegn på, at en celle er blevet angrebet.

Vores eget DNA ligge godt beskyttet inderst inde i cellekernen. Men STING-proteinets respons er meget svagere i flagermus end i mennesker eller andre dyr. Og det er afgørende for flagermusene.

»Det, som er ret spændende ved det nye studie, er, at flagermusene afværger, at immunforsvaret sættes i alarmberedskab, hver gang der er fritflydende DNA i cellerne,« siger Irene Ørpetveit.

For i modsætning til andre pattedyr flyder stykker af flagermusens eget DNA ud i cellerne - helt naturligt.

Når flagermusen flyver, forbrænder de nemlig så meget energi, at såkaldte frie radikaler bliver produceret indeni deres celler.

De frie radikaler kan ødelægge det arvestof, som ligger beskyttet indeni cellekernenerne.

Flagermusene har heldigvis flere mekanismer, som udbedrer skaden på arvestoffet igen.

Men de ødelagte DNA-stykker risikerer at havne ude i cellen, før de bliver repareret.

Det ville ikke være så praktisk, hvis flagermusen troede, at den blev angrebet af en virus, hver gang den var ude og flyve.

Men selv om flagermusene ikke bliver slået ud af deres eget immunsystem, kan de alligevel blive syge, for det er jo ikke kun feber og betændelse, der gør os syge; dødelige virusser er jo farlige i sig selv.

De kan dræbe de celler, som de angriber, og sprede sig til andre celler i kroppen, hvis de ikke bliver stoppet.

Hvis flagermus generer, irriterer eller på anden måde volder plage for mennesker og dyr, kan det være et tegn på, at de er syge. Det er dog kun en lille risiko for at blive smittet med sygdom af en flagermus i Norden.

Medkun knap 400 års forsinkelse, kommer betydningsfuldt videnskabeligt værk på dansk.

»…han sagde i israelitternes nærvær: ’Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!’ Da stod Solen stille, og Månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender.«

Det er sjældent, at Videnskab.dk citerer Biblen, men ovenstående passage fra Joshvabogens kapitel 10 (Det Gamle Testamente), har haft en så afgørende rolle i den videnskabelige revolution, at den fortjener en plads i denne artikel.

Især denne passages antydning af, at Solen bevæger sig rundt om Jorden var nemlig med til at overbevise de gejstlige fra den magtfulde romerskkatolske kirke om, at Jorden er centrum for planeternes omløb.

Et verdensbillede, som kaldes geocentrisme – Jorden i centrum.

Men i 1600-tallet blev kirkens gejstlige provokeret af at blive udfordret på denne overbevisning, og de forbød flere af historiens mest betydningsfulde videnskabelige værker, fordi værkerne argumenterede for, at Solen – og altså ikke Jorden - er centrum for planeternes omløb.

En opfattelse, der kaldes heliocentrisme, og som egentlig havde eksisteret siden antikken, men var blevet genoplivet med nye observationer og matematiske ræsonnementer af den polske astronom Nikolaus Kopernikus i 1543.

I midten af disse historiske begivenheder står især én person, som spillede en afgørende rolle for naturvidenskabens udvikling og kirkens forbud mod heliocentrisme – Galileo Galilei.

Nu er hans forbudte hovedværk om argumenterne for og imod geocentrisme og heliocentrisme for første gang oversat til dansk fra renæssance-italiensk og udgivet på Forlaget Wunderbuch.

Bogen har den danske titel: ’Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske’.

Den oprindelige udgave fra 1632 kom på den romerskkatolske kirkes liste over forbudte bøger kort efter udgivelse og stod på listen helt op til midten af 1800-tallet.

Paven og kirkens håndlangere, inkvisitionen, dømte desuden Galilei til husarrest på livstid på grund af bogens indhold.

Så provokerende var bogen for kirken, og når man dykker ned i den, står det også klart, at Galilei ikke respekterede kirkens ræsonnementer for geocentrisme.

»Det er godt, at bogen endelig er udkommet på dansk, og man kan undre sig over, at det har taget næsten 400 år at få den oversat,« siger Anja C. Andersen.

Hun er professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og har leveret forordet til den nye udgivelse.

Selvom bogen blev skrevet for knap 400 år siden – på et tidspunkt, hvor man vidste meget lidt om verdens indretning – så er den stadig relevant at læse i dag, siger Anja C. Andersen.

»Jeg synes, at det er en vigtig del af hele det demokratiske projekt, at vi kan læse historiske værker, som har ændret historiens gang, og at vi kan gøre det på vores modersmål. Bogen flyttede jo forskningen fremad. Den står som et vigtigt skridt i videnskabens udvikling og et godt eksempel på, hvordan videnskaben og forskere skal søge sandheden uanset hvad.«

Forskere: Normal kropstemperatur er ikke 37 grader

Hæveautomat amok: Sprøjtede med sedler i København

Jetpacken sætter ny milepæl i Dubai

Katolsk præst: Kvinder der får aborter er værre end pædofile