En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det amerikanske rumagentur, NASA, vil for første gang nogensinde sende en helikopter til Mars i 2020. Det oplyser agenturet fredag.

Det er planen, at den skal kobles sammen med et robotkøretøj på planeten. Helikopteren skal blandt andet undersøge landskabet på Mars og søge efter tegn på liv. Derudover skal den undersøge naturressourcer og eventuelle farer for mennesker på planeten.

Der vil være tale om en miniatureudgave af en helikopter, der skal hjælpe med at gøre forskerne klogere på den røde planet. Den såkaldte "Mars-helikopter" vejer 1,8 kilo og er lidt større end en tennisbold.

Helikopterens rotor vil dreje med knap 3000 omdrejninger i minuttet. Det er omkring ti gange hurtigere end en normal helikopter.
- Højderekorden for en helikopter på Jorden er omkring 12,1 kilometer, siger chef for Nasa's jetmotorlaboratorium Mimi Aung.
- Atmosfæren på Mars er kun en procent sammenlignet med Jordens, så når vores helikopter er på Mars' overflade, så svarer det til, at den er i en højde på 30,5 kilometer på Jorden, tilføjer hun.

Helikopteren vil blive sendt afsted mod Mars i juli 2020. Den forventes at nå planeten i februar 2021.