Norges ambassade i Islamabad i Pakistan melder om omfattende snyd og forkerte oplysninger i ansøgninger fra lokale om at få et Schengenvisum.
- Den lokale Schengen-gruppe anslår, at der er falske dokumenter og urigtige oplysninger i så mange som 80 til 90 procent af ansøgningerne, hedder det i en rapport fra ambassaden.
Årsagen kan være, fremgår det af rapporten, at Norge på grund af mangelfuld verificering af dokumenter, fremstår som det "svageste led i Schengen-kæden".
Et Schengenvisum giver folk uden for EU adgang til at rejse i alle 22 Schengenlande i op til tre måneder ifølge eu.dk