En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Den 3. november 1957 tidligt om morgenen skrev det daværende Sovjetunionen historie ved at sende hunden Laika i kredsløb om Jorden.
Den herreløse hund, der var fundet i Moskvas gader, var dog dødsdømt fra det øjeblik, raketmotorerne fik Sputnik 2 til at løfte sig fra jorden.

"Vi valgte tæver, fordi de ikke behøver at løfte et ben for at tisse, og det betyder, at de skal have mindre plads end hanhundene, forklarer Kotovskaja.
Og vi valgte herreløse hunde, fordi de er mere selvhjulpne og mindre krævende.
Selvfølgelig vidste vi, at det var Laikas skæbne at skulle dø på rejsen, for der var ikke andre måder at få hende tilbage", siger Adilja Kotovskaja.

Håbet var, at Laika ville holde sig i live i ti dage, men i stedet døde hun efter få timer af overophedning og dehydrering. Temperaturen begyndte at stige inde i Sputnik 2 som følge af for dårlig isolering i satellitten.
Først i 2002 fortalte Rusland den sandfærdige historie. Indtil da var det blevet fortalt, at Laika havde klaret sig godt og først døde, da man af barmhjertighed gav hende et sidste måltid med gift.