En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Antallet af EU-borgere, der får udbetalt SU-lån i Danmark, er mere end fordoblet på seks år, viser regeringsnotater sendt til Folketinget.
I 2010 fik 2.085 studerende fra EU-lande udbetalt SU-lån i Danmark. I 2016 var det tal, på grund af markant flere udenlandske studerende, steget til 4.250 og var dermed det højeste i seks år, viser et nyt notat fra Skatteministeriet.

I dag skylder omkring 10.200 borgere fra andre EU-lande op mod 782 millioner kroner i studiegæld i Danmark. Heraf er 123 millioner kroner misligholdt gæld, kunne DR fortælle i september. Og tallene risikerer at stige, advarer Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen:
»Det her er et stort problem, som vi skal tage alvorligt. Vi har kaldt i samråd og forventer, at regeringen kan give os en prognose for, hvornår problemet er løst«.

Problemet opstår, fordi de danske myndigheder ikke kan kræve, at andre medlemslande hjælper med at opkræve SU-gæld uden for Danmarks grænser. Hvis en EU-borger ikke betaler gæld tilbage til en bank i Danmark, eller hvis vedkommende skylder skatter eller afgifter til staten, er medlemslandene forpligtede til at skride ind. Men de regler gælder ikke SU-gæld.
Omvendt er Danmark forpligtet til at udbetale SU-lån til studerende fra øvrige medlemslande, der kommer til Danmark for at læse, hvis de enten har opholdt sig i Danmark i fem år eller har et arbejde i mindst 10 til 12 timer om ugen.

DF’s Kristensen Berth mener, at problemet er så stort, at man bør vedtaget en såkaldt nødlov i Folketinget, hvor man bryder EU-retten med åbne øjne.
»Vi må simpelthen sige, at vi ikke kan give lån til SU-modtagere fra andre lande end Danmark. Og så må vi se, om der kan laves en ordning inden for de seks-otte år, det tager EU at få igangsat en sag mod os. Lige nu mener jeg bare, at vi skal lukke. Simpelthen«, siger han.