En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det skal være slut med, at læger medvirker til at konstruere kunstige jomfruhinder. I hvert fald hvis det står til et bredt flertal i Folketinget, der fredag formiddag behandler et lovforslag, der er fremsat af regeringen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Lovforslaget skal sikre forbuddet.

Ifølge Ellen Trane Nørby er lovforslagets mål kort fortalt at aflive myten om, at kvinder skal bløde efter deres første samleje.
- Den er med til at fastholde kvinder i en undertrykt situation, og den bidrager til social kontrol, siger ministeren.

Socialdemokratiet, Alternativet og De Radikale støtter forslaget. Dansk Folkeparti bakker også op om forslaget, og Claus Kvist Hansen (DF) hæfter sig ved, at indgrebet er "kulturkosmetik", der ifølge ham er til for at tilfredsstille en kulturkreds, hvilket er en forkert vej at gå.

Ingen ved, hvor mange kvinder der årligt får konstrueret en jomfruhinde. Men de private klinikker, der udfører indgrebet, er få, og det samme er formentlig antallet af kvinder.

Ifølge regeringen bør straffen for en overtrædelse ikke være lavere end en bøde på 10.000 kroner.

Enhedslisten og SF støtter ikke forslaget. Enhedslisten mener, at der er usikkerhed omkring konsekvenserne for kvinderne.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) er eksempelvis imod et forbud. Der findes ifølge DSOG kvinder, som er i livsfare, hvis det skulle blive kendt, at de før indgået ægteskab har haft samleje eller været udsat for et overgreb.

DSOG er bekymret for, at der vil være kvinder, som med et forbud vil opsøge løsninger uden for sundhedsvæsnet.

Dansk Selskab for Folkesundhed (Dasams) konstaterer, at en konstruktion af kunstige jomfruhinder er "et lille kirurgisk indgreb". Og hvis indgrebet udføres af læger, indebærer det "en meget ringe risiko for komplikationer". Derfor ser Dasams ingen grund til et forbud.

Kilder:
Bredt flertal for forbud mod kunstige jomfruhinder
Forbud mod konstruktion af jomfruhinder deler vandene

'Du skal tage pillerne de næste fem dage.'
Beskeden er simpel, men det kan være svært at forstå, hvis det er en udenlandsk læge, som fremlægger diagnosen på gebrokkent dansk - og det frustrerer patienterne.

Næsten hver fjerde er 'utilfreds' eller 'meget utilfreds' over udenlandske hospitalslægers evne til at tale dansk. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, som YouGov har lavet for B.T.

I Sønderborg forklarer lokalformanden i Ældre Sagen, Per Jens Plambeck, at der ifølge hans vurdering er sproglige problemer hos et stort antal udenlandske læger i Sønderjylland.
»Vi bliver ofte kontaktet af ældre patienter, som føler sig utrygge, når de ikke kan forstå, hvad lægen, som behandler dem, siger. Vi modtager derfor flere henvendelser fra ældre, som vil have en bisidder eller en hospitalsven med under konsultationen,« siger Per Jens Plambeck.

Ældre Sagens mange frivillige bisiddere har til opgave at bistå den ældre ved samtaler med for eksempel læge eller kommune. Bisidderen må ikke rådgive, men kan derimod hjælpe med at forklare, hvad der bliver sagt.

Per Jens Plambeck fortæller, at bisidderne rent faktisk kan redde liv, da kommunikationsbarriereren mellem den ældre borger og de udenlandske læger somme tider resulterer i fejlbehandlinger.
»Det går galt, når de ældre ikke forstår lægens instrukser. Hvis de har fået besked på at tage pillerne i fem dage, men ikke kunne forstå, hvad der blev sagt, så kommer de til at tage pillerne i al for lang tid.«

På grund af lægemanglen er vi i stigende grad afhængig af udenlandske læger i Danmark. Særligt sygehuse i udkantsområder mærker problemerne med at rekruttere læger nok og må derfor ansætte mange udenlandske læger.

I dag er det regionerne selv, der afgør, hvordan deres europæiske læger får de nødvendige kundskaber i dansk. Kommer lægen fra lande uden for EU, er det et nationalt krav, at lægen består Dansk 3 sprogprøven, der består af tre dele.

Når vinteren rammer Danmark, rejser flere tusinde danskere mod sol og palmer i Thailand. Men ferieparadiset med det hvide sand, mystiske templer og levende storbyer rummer også på fare. Alene i år er tre personer døde af rabies i Thailand.

400 dyr er konstateret smittet, hvilket er en fordobling i forhold til året før. Det fortæller alarmcentralen SOS International, som forventer, at mere end 50.000 danskere tager turen til 'smilets land' i Asien i december og resten af vintermånederne.

Den store stigning i antallet af smittede dyr har fået de thailandske myndigheder til at tage nye skridt i kampen mod rabies, der på et tidspunkt var at finde i hele 40 provinser i Thailand; herunder de populære turistområder Bangkok og Chiang Rai.
Myndighederne sagde tidligere på året ifølge BBC, at udbruddet er under kontrol, og målet var at vaccinere ti millioner hunde og katte inden september i år. WHO meddeler, at vaccination af hunde er den mest effektive metode til at undgå rabies hos mennesker.

Rabies findes også hos aber, og derfor skal turisterne være særlig opmærksomme i de populære abeparker i Asien, hvor aberne kan finde på at angribe folk, der fodrer dem eller blot går rundt med mad og drikke i hænderne. Aberne er kloge dyr, og de har lært mange tricks for at få fat i lækkerier fra turisterne, advarer SOS International.

Rabies har høj dødelighed, så det er vigtigt, at man kontakter en læge hurtigst muligt, hvis man skulle blive bidt af et dyr.

Selvom vegetarer generelt drikker mindre alkohol, ryger mindre og er mere fysisk aktive end kødspisere, så vinder de kødspisende - der samtidig lever en livsstil med samme alkoholindtag, mindre rygning og mere fysisk aktivitet altså, når det kommer til sundhed. Det viser et studie fra Medical University Graz i Østrig.

Undersøgelsen har vist at en vegetarisk diæt, der indeholder langt mindre mættet fedt og flere frugter, grøntsager og fuldkorn, kan forbindes med en større risiko for kræft, allergier og mentale sundhedsproblemer såsom depression og angst.

Undersøgelsen bygger på data fra en østrigsk sundhedsrundspørge, hvor der er blevet spurgt til madvaner og livsstil hos både vegetarer og kødspisere.
De 1320 adspurgte blev matchet i forhold til alder, køn, og socioøkonomisk status. Rundspørgen havde 330 vegetarer, 330 kødspisere, der stadig spiste masser af frugt og grønt, 300 personer med normal madindtag, men som havde mindre kød på menuer og 330 personer, der spiste rigtig meget kød.
Det viste sig også, at dem der spiste mindre kød var dårlige til at gå til lægen f.eks. til almindelige rutinetjek og vacciner.

Og forfatterne af den østrigske undersøgelse konkluderer, at dem der lever en vegetarisk livsstil altså taber, når det kommer til livskvaliteten.
»Vores studie har vist, østrigske voksne, der lever en vegetarisk livsstil er mindre sunde (i forhold til kræft, allergier og mental sundhed), har en lavere livskvalitet og kræver mere medicinsk behandling.«

Hver vinter lægger danskere sig ned på stribe med hovedpine, hoste og feber, når influenza-virus raserer landet. Men det kan snart være slut, for det japanske firma Shionogi & Co. har udviklet en pille, der angiveligt kan dræbe influenza-virusen i løbet af 24 timer.

Mens medicinen er ved at gennemgå de sidste forsøg og forventes at blive taget i brug i Japan allerede i marts, må resten af verden dog vente lidt endnu. Shionogi & Co. regner ikke med at søge godkendelse af medicinen i USA og Europa før til sommer og forventer derfor først, at den tidligst er på hylderne næste vinter.

Medicinen skiller sig ikke kun ud ved, hvor hurtigt den virker. Der skal også mindre medicin til for at gøre patienten rask. Den nye medicin kurerer nemlig influenza-virus ved hjælp af en enkelt pille i modsætning til eksisterende medicin, der kræver to doser hver dag i fem dage for samme resultat.

Konkurrencerådet har afgjort, at CD Pharma har overtrådt konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling. Selskabet tog en urimelig høj pris for det ve-stimulerende lægemiddel, Syntocinon, da det i april 2014 hævede prisen fra 45 til 945 kroner. Midlet blev solgt til Amgros, der er regionernes indkøbsorganisation for lægemidler.
Konkurrencerådet påbyder blandt andet CD Pharma fremover at afstå fra en lignende adfærd.

I 2013 vandt en parallelimportør og konkurrent til CD Pharma rammekontrakten om at levere det ve-stimulerende lægemiddel til Amgros til 43 kroner per pakke. Parallelimportøren kunne ikke levere som aftalt i foråret 2014, og Amgros måtte i stedet købe Syntocinon fra CD Pharma via Lægemiddelstyrelsens 14-dages auktioner. CD Pharma havde i modsætning til parallelimportøren leveringssikkerhed, fordi selskabet havde en eksklusiv distributionsaftale med producenten om salg af Syntocinon i Danmark.
Sidst i april 2014 hævede CD Pharma prisen på lægemidlet med 2000 procent fra 45 kroner til 945 kroner. CD Pharma har ikke kunnet begrunde prisstigningen med for eksempel højere omkostninger eller særlige hensyn til forskning og udvikling.
CD Pharmas adfærd indebar, at Amgros samlet betalte små 6 millioner kroner mere end prisen i den oprindelige kontrakt med parallelimportøren.

Konkurrencerådet har besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.

Det ve-stimulerende lægemiddel Syntocinon, som benyttes af offentlige sygehuse i Danmark, har eksisteret siden 1950’erne, og patentet er udløbet for længe siden. Prisen har ligget omkring 44 kroner per pakke i perioden 2007-2014.

Briterne er blevet advaret om den såkaldte 'australske influenza', der kan forårsage det værste udbrud i over 50 år. Influenza har allerede haft over 170.000 tilfælde alene i år i Australien, og her er omkring 300 personer døde af den.

H3N2, som virussen hedder, har allerede blevet fundet i flere patienter i England. Og ifølge de nye tal, så stiger antallet af tilfælde. Alene i sidste uge steg antallet af personer med virusen 156 procent. Ifølge myndighederne er 23 mennesker allerede døde af den såkaldte 'australske influenza'.
Influenzaen rammer særligt ældre, som i forvejen har et dårligt helbred, gravide kvinder og børn.

Symptomerne på H3N2 ligner meget normale influenza-symptomer, men kan være mere smitsomme. Symptomerne kan omfatte en pludselig feber, ømhed, udmattelse, ledsmerter, hovedpine, ondt i halsen, diarré, opkastninger og søvnbesvær.

Nu er det ikke for at tale Australsk Influenza ned, men en dødelighed for 0,18% imponerer altså ærligtalt ikke. De skal bare være glade for deres australske influenza, og brokker de sig, så kan de få en god solid mandeinfluenza!

Danskerne kan ikke længere få en ganske almindelig stivkrampe-vaccine hos lægen, på sygehuset eller, hvis de ryger på skadestuen.

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines, der i januar måned i år overtog Statens Serum Instituts vaccineproduktionen, har nemlig henover sommeren besluttet, at man ikke vil opretholde produktionen af ren stivkrampevaccine.
Der er ellers solgt 67.000 doser af vaccinen herhjemme de seneste fem år til læger og sygehuse, men nu er den officielt udgået fra det danske marked.

Og det er ikke optimalt, mener Lægeforeningen.
– Jeg var ikke klar over, at den helt udgik, men regner med at klinikerne får nogle meldinger om, hvad vi så gør. Det bliver formentlig kombinationsvaccinen med difteri, men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at give en ekstra vaccine, som man i nogle tilfælde ikke har behov for, siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og formand i Lægemiddeludvalget.

Hos Statens Serum Institut, der ikke længere producerer vaccine, men stadig har ansvaret for indkøb af vaccine og det danske beredskab mod smitsomme sygdomme, siger man om det nye situation:
– Det har faktisk været sådan siden 1996, at anbefalingen har været, at når man fik en sårskade og skulle stivkrampevaccineres, så fik man det som en vaccine, der indeholder både stivkrampe og difteri. Så man har i forvejen brugt den i langt de fleste tilfælde, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen.

Blodplasma er det blod, der er tilbage, når blodceller er filtreret fra. Plasmaets vigtigste funktion i kroppen er at fjerne affaldsprodukter fra blodet som kuldioxid, urinstof og mælkesyre. Det bruges som medicin i behandlingen af patienter, der mangler størkningselementer i blodet – blandt andet blødere og personer med immunsygdomme.

Danmark producerer lidt under halvdelen af det blodplasma, der bliver brugt herhjemme. Bloddonorerne i Danmark vurderer, at der skal produceres tre gange så meget blodplasma i Danmark, hvis landet skal være selvforsynende i fremtiden.
»Behovet for plasma er voldsomt stigende. Det er lige nu dobbelt så stort, som den plasma, vi leverer. Vi har 200.000 bloddonorer i Danmark, hvilket er nok, men vi mangler det rette udstyr til at blive selvforsynende med plasma, og derfor efterlyser vi handling fra politisk hold,« siger Poul Erik H. Petersen, der er landsformand hos Bloddonorerne i Danmark.