En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Danskerne kan ikke længere få en ganske almindelig stivkrampe-vaccine hos lægen, på sygehuset eller, hvis de ryger på skadestuen.

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines, der i januar måned i år overtog Statens Serum Instituts vaccineproduktionen, har nemlig henover sommeren besluttet, at man ikke vil opretholde produktionen af ren stivkrampevaccine.
Der er ellers solgt 67.000 doser af vaccinen herhjemme de seneste fem år til læger og sygehuse, men nu er den officielt udgået fra det danske marked.

Og det er ikke optimalt, mener Lægeforeningen.
– Jeg var ikke klar over, at den helt udgik, men regner med at klinikerne får nogle meldinger om, hvad vi så gør. Det bliver formentlig kombinationsvaccinen med difteri, men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at give en ekstra vaccine, som man i nogle tilfælde ikke har behov for, siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og formand i Lægemiddeludvalget.

Hos Statens Serum Institut, der ikke længere producerer vaccine, men stadig har ansvaret for indkøb af vaccine og det danske beredskab mod smitsomme sygdomme, siger man om det nye situation:
– Det har faktisk været sådan siden 1996, at anbefalingen har været, at når man fik en sårskade og skulle stivkrampevaccineres, så fik man det som en vaccine, der indeholder både stivkrampe og difteri. Så man har i forvejen brugt den i langt de fleste tilfælde, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen.

Blodplasma er det blod, der er tilbage, når blodceller er filtreret fra. Plasmaets vigtigste funktion i kroppen er at fjerne affaldsprodukter fra blodet som kuldioxid, urinstof og mælkesyre. Det bruges som medicin i behandlingen af patienter, der mangler størkningselementer i blodet – blandt andet blødere og personer med immunsygdomme.

Danmark producerer lidt under halvdelen af det blodplasma, der bliver brugt herhjemme. Bloddonorerne i Danmark vurderer, at der skal produceres tre gange så meget blodplasma i Danmark, hvis landet skal være selvforsynende i fremtiden.
»Behovet for plasma er voldsomt stigende. Det er lige nu dobbelt så stort, som den plasma, vi leverer. Vi har 200.000 bloddonorer i Danmark, hvilket er nok, men vi mangler det rette udstyr til at blive selvforsynende med plasma, og derfor efterlyser vi handling fra politisk hold,« siger Poul Erik H. Petersen, der er landsformand hos Bloddonorerne i Danmark.