Dieselbiler forurener, fusker med tallene og lægger et tæppe af særdeles sundhedsskadelige partikler ned over cyklister og fodgængere i storbyer over hele verden.
Omtrent det image har den kørende sælgers trofaste følgesvend, dieselbilen, fået, efter dieselskandalen begyndte at rulle tilbage i 2014. Så sent som i sidste uge foreslog Socialdemokratiet at forbyde salg af nye dieselbiler fra 2030, og i Tyskland har Hamborg allerede indført miljøzoner, der forbyder ældre dieselbiler.

Det er dog ikke alle, der har mistet troen på det udskældte brændstof, og tyske Bosch har nu angiveligt fundet en løsning, som kan redde både dieselbil og samvittighed.
Ved hjælp af ny teknologi er det lykkedes Bosch at sænke den skadelige NOx-forurening fra en VW Golf med svimlende 90 procent, så den kun udleder 13 mg/km - vel at mærke under de nye RDE-test, hvor bilen testes på vejen.

I 2020 må dieselbiler maksimalt udlede 120 mg/km under denne type test, og den nye teknologi gør altså motoren næsten 10 gange så ren, som det forventes.
Selv i bykørsel gennem Stuttgart udleder bilen angiveligt kun 40 mg/km NOx-partikler, hvilket ifølge Auto Express er omkring en trejdedel af, hvad der kræves i 2020.

Bosch var aldrig selv direkte impliceret i dieselskandalen, men udviklede ifølge mediet The Drive den software, som flere bilproducenter endte med at misbruge til at forbedre dieselbilernes forbrugstal.
Siden har den tyske teknologigigant sat alle sejl til for at redde dieselmotoren, og reduktionen i NOx-partikler er denne gang opnået gennem en omfangsrig ombygning af motoren frem for software.

Bosch har blandt andet optimerede turboladerne og ændret den måde, udstødningsgassen sendes rundt i motoren på. Systemet er afhængigt af bestemte dele i nye dieselmotorer og kan derfor ikke 'sættes på' gamle motorer. Det kan til gengæld allerede nu implementeres i nye biler.

Et overset hul i vejen kan give selv den mest distræte fører en brat opvågning, og er hullet dybt nok, kan det gøre decideret ondt, når stødet forplanter sig op i sædet.

Netop denne oplevelse - eller øjeblikkelige afstraffelse, om man vil - har flere svenske kommuner længe testet som et middel til at få bilister til at sætte farten ned. På særligt udsatte veje har kommunerne nemlig installeret faldlemme, der kun aktiveres, når en bil nærmer sig med for høj hastighed - og det har virket over al forventning.
Antallet af fartsyndere er nedbragt markant, og derfor vil den svenske pendant til Vejdirektoratet, Trafikverket, nu også give den nye teknologi en chance

Faldlemmene - eller Actibump, som systemet hedder - fungerer ved hjælp af radar, der måler bilens hastighed, efterhånden som den nærmer sig. Baseret på radarmålingen afgør systemet, om faldlemmene skal aktiveres. Hvis det er tilfældet, sænker lemmen sig, så bilens dæk rammer en seks centimeter dyb metalkant.
Kører man derimod efter forskrifterne, så forbliver lemmen på linje med resten af vejen.

Det første sted, som Trafikverket vil placere faldlemme, er i vejbanerne på motorvej E65 ved Ystad. Og forsøget går allerede i gang i næste uge. Dermed er der nu faldlemme i Uppsala, Linköping, Västerås, Helsingborg og ved betalingsanlægget på Øresundsbroen.
Det første år, faldlemmene blev brugt på broen, faldt antallet af biler, der kørte for stærkt gennem betalingsanlægget, fra omkring 17.000 om måneden til 1300.

Det er ikke engang tre år siden, den automatiske nummerpladegenkendelse blev indført i Danmark. Men allerede nu begynder systemet at virke en anelse gammeldags. For mens vi taler så meget om de smarte kameraer herhjemme, er en helt ny teknologi ved at blive udrullet i et nyt pilotprojekt i Dubai:
Intelligente nummerplader.

Allerede fra maj vil de første biler i ørkenstaten blive udstyret med smarte nummerplader, der består af en digital skærm og indeholder en række moderne funktioner.

Hvis bilen er involveret i en ulykke, kan nummerpladen selv tilkalde politi og ambulance, ligesom den kan advare andre bilister i realtid om trafikforholdene forude. Og hvis bilen - eller nummerpladen - bliver stjålet, kan den også tilkalde hjælp.
På samme måde vil teknologien gøre det muligt at opkræve øjeblikkelig betaling for eventuelle fart- eller parkeringsbøder. Alt sammen noget, som ifølge chefen for nummerpladeafdelingen i Dubais transportmyndighed, Sultan Abdullah al-Marzouqi, skal gøre livet lettere for landets bilister.

Tilbage står spørgsmålet om privatliv og informationssikkerhed. For når nummerpladerne er intelligente og indeholder GPS, vil myndighederne nemt kunne spore bilisternes færden ned til mindste detalje.
Hvilke konsekvenser det vil få - og hvor meget det vil koste at få udbredt systemet - bliver vi formentlig klogere på, når pilotprojektet afsluttes til november.

38-årige Wei Huang, som mistede livet sidste fredag, efter hans Tesla Model X ramte autoværnet og brød i brand på en motorvej i Californien, slap rattet i seks sekunder forud for ulykken. Det skriver Tesla i en pressemeddelelse:
»Føreren havde modtaget flere visuelle og en auditiv advarsel om at lægge hænderne på rattet tidligere på turen, og ifølge sensorerne var førerens hænder ikke på rattet i seks sekunder forud for ulykken.«

Tesla forsvarede fredag sikkerhedssystemerne i deres autopilotfunktion ved bl.a. at påpege, at der i gennemsnit indtræffer en fatal ulykke på de amerikanske veje efter 138 mio. kørte km. (86 mio. miles):
»Hvis du kører i en Tesla udstyret med autopilot-hardware, er sandsynligheden for at blive involveret i en fatal ulykke 3,7 gange mindre.«

I 2016 mistede en Tesla-fører livet i Florida, da hans bil overså en lastbil. Det fik ifølge BBC Tesla til at introducere nye sikkerhedsforanstaltninger, som slår autopiloten fra og standser bilen, hvis føreren slipper rattet i længere tid ad gangen.

Drømmen om at bygge en bro over Kattegat bliver i den grad vakt til live igen. Det sker på baggrund af en ny rapport og nye tal fra Transportministeriet.

Hvis man dropper togskinnerne og alene laver en bilbro over Kattegat, vil den 58 milliarder kroner dyre bro kunne tilbagebetales af bilisterne selv på 32 år, fremgår det af rapporten.
Regnestykket bygger på, at prisen for at køre over en Kattegat-bro bliver på samme niveau som i dag på Storebæltsbroen, hvor det koster 240 kroner for en personbil uden BroBizz at køre over broen.

Konklusionen får nu et politisk flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti til at genoplive tankerne om at bygge en bro over Kattegat - men kun for biltrafik.

Forbindelsen vil blive ca. 46 km. lang, med først en 20 km. bro, så en motorvej over Sprogø, og derefter en 19 km. bro.

Den kinesiske regering gør alt, hvad de kan for at forberede sig på fremtidens biler. I 2022 åbner den første såkaldte 'super highway' mellem tre storbyer - et sekssporet monster af en motorvej, der skal gøre det nemmere at køre elektriske og førerløse biler.

Vejen bliver proppet med solceller og moderne teknologi, der ifølge avisen Hangzhou Daily vil kunne oplade elbiler, mens de kører på vejen. Samtidig vil et komplekst trafikdatasystem kunne forudse kødannelse og trafikpropper samt advare biler og bilister om eventuelle ulykker. Bilisterne slipper også for at skulle standse bilen, når de skal betale vejafgifter på strækningen. Det sørger en lille chip i bilen nemlig for, mens trafikken glider derudad.

Den nye motorvej er et led i overgangen til en førerløs fremtid. Alle disse smarte systemer skal nemlig gøre motorvejskørslen både hurtigere og sikrere.
- Automatisk kørsel er forholdsvist sikkert, hvis man sammenligner med manuel kørsel, fortæller Sun Zhang, der er professor ved Shanghai Tongji University, til Global Times.
- Sensorer i bilen og på vejen kan reagere meget hurtigere end mennesker, når der sker ulykker, og de kan opdage fejl og mangler for at sikre vejsikkerheden, siger han.

New Delhi har længe kæmpet med forurening fra de omkring 10 millioner biler i byen, og allerede i 2014 blev det ulovligt at køre og parkere biler over 15 år på offentlige veje. Det har dog siden vist sig at være overordentlig svært at håndhæve, fordi der ind til nu ikke har været retningslinjer for, hvad der skulle ske med de gamle biler, når først de var blevet beslaglagt.

Myndighederne anslår, at der er 3,7 millioner biler i hovedstaden med mere end 15 år på bagen, og man er simpelthen løbet tør for plads til de mange beslaglagte biler.

Et nyt lovforslag vil gøre det muligt for færdselspolitiet at køre bilen til skrot, hvis den er mere end 15 år gammel.
Hvis lovforslaget godkendes, vil myndighederne begynde at beslaglægge og skrotte byens gamle biler fra begyndelsen af næste år.

Når først bilen er i politiets varetægt, får ejerne 15 dage til at sige ordentlig farvel til deres gamle ven og selv køre den til skrot. Hvis det ikke sker, vil politiet med den nye lov få beføjelser til at køre bilen op i jernpresseren uden yderligere varsel.

Hvis man modsat afleverer bilen frivilligt, vil man modtage en skrotpræmie som belønning.

»Virksomheden går fallit. Fortsætter det sådan her, når den aldrig 2019.«
Sådan lyder ordene fra tidligere næstformand i General Motors' bestyrelse, Bob Lutz, om den amerikanske bilproducent Tesla.

Lutz mener blandt andet, at Tesla lider under et for småt netværk af forhandlere og ikke har de nødvendige produktionsfaciliteter. Han mener i øvrigt heller ikke, at den amerikanske bilproducent kan noget, som konkurrenterne på markedet ikke ville kunne efterligne.
»Der er ingen hemmelig formel hos Tesla. De bruger samme lithium-ion batteri som alle andre,« påpeger Bob Lutz.

Her er det måske værd at indskyde, at ideen med Tesla ikke var, at være dominerende på markedet for el-biler, men at skabe en revolution. Påstanden "De bruger samme lithium-ion batteri som alle andre" viser hvor langt Tesla er nået, på netop dét punkt, for der var ingen el-bil producenter der brugte de batterier, før Tesla gjorde. De har helt enkelt ændret markedet, sådan som det var meningen. Det ville være mere fair at sige "Alle andre bruger samme lithium-ion batteri som Tesla". Vi skal også huske på, at der kun var sporadiske forsøg på el-bil produktion hos de store bil producenter, inden Elon Musk overhalede dem alle sammen indenom. Nu er GM, Nissan, og WV for alvor på vej, og det er en lang række af de andre gamle bil producenter også. Men de havde aldrig før gjort et reelt forsøg, før de blev tvunget af Tesla. Det er ellers alle sammen firmaer der ville have haft ressourcerne til at gøre det, flere år før Elon Musk satsede hver en US$ han ejede.
Selv hvis Tesla går fallit, har Elon Musk sejret ad helvede til.

Først og fremmest præsenterede Tesla sin nye satsning: En lastbil, der kan køre 800 kilometer i høj fart og med fuld last på en enkelt opladning. Det er endnu uvist, hvornår lastbilen kommer på markedet.

Teslas karismatiske stifter, Elon Musk, gav ved begivenheden ikke en pris på den kommende lastbil, men han siger, at en normal diesellastbil er "20 procent dyrere per mil end Teslas lastbil".

Mens det var forventet, at Tesla ville lancere en lastbil, så var aftenens anden afsløring mere overraskende.

Tesla lancerede således også en ny version af sportsvognen ved navn Roadster. Og den bliver ifølge Elon Musk historisk hurtig. Den nye Roadster kan således accelerere fra 0 til 60 mil i timen (knap 97 kilometer i timen) på 1,9 sekunder. Dermed bliver det den hurtigst accelererende, masseproducerede bil nogensinde.
Den nye Roadster har plads til fire personer og kan køre 1000 kilometer på en enkelt opladning. Den forventes at blive sat til salg i 2020.

EU bør overveje at indføre en fælles promillegrænse på 0,0 for nye bilister de første to år, efter at de har taget deres kørekort. Samme promillegrænse bør i givet fald gælde for alle erhvervschauffører i hele EU.
Det mener Europa-Parlamentet, der tirsdag med stort flertal har vedtaget en betænkning om at redde flere liv i trafikken.

Hvert år bliver der dræbt omkring 26.000 på de europæiske veje. Heraf omkring 200 i Danmark. Det er en halvering på knap 15 år. Men hvert fjerde dødsfald på vejene skyldes i dag alkohol.

Det er vanskeligt, at forestille sig at dét bliver til noget. Det vil diskriminere direkte imod østeuropæiske chauffører, der jo har en tendens til at tordne afsted på de danske og europæiske veje, med promiller der er mindst lige så egnede til at slå alkoholikerene ihjel, som de sagesløse trafikanter der møder dem.

Det får stor betydning for kommende biler på vejene, hvis EU-Kommissionens forslag om krav til bilers fremtidige CO2-udledning vedtages.
Det vurderer Lars Aagaard, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

Hvis forslaget går igennem, vil det betyde, at antallet af hybrid og elbiler på vejene vil vokse, og prisen på dem vil falde, forudser direktøren.
- Man kan blive ved med at sælge den almindelige forbrændingsmotor. Men hver gang skal man sælge flere af de andre biler for at komme ned på gennemsnittet, siger han.

For nye biler, der bliver solgt i EU i 2030, bør den gennemsnitlige CO2-udledningen være 30 procent lavere end det mål, man har sat for 2021, lyder det i kommissionens forslag
Målet for 2021 er, at alle biler kun forurener med 95 gram CO2 for hver kørte kilometer.

Saudi-Arabien vil fra 2018 tillade kvinder på tre sportsstadioner (Riyadh, Jeddah og Damman, red), meddeler myndighederne i landet på Twitter.
På de tre stadioner vil man desuden opføre caféer og restauranter.

Det islamiske kongedømme, som er kendt for love, der begrænser kvinders muligheder og udfoldelser, har i lang tid forbudt kvinder at se sport ud fra regler om adskillelse af køn i det offentlige rum.

Mohammed bin Salman blev tidligere på året udpeget til kronprins. Han sagde for nylig, at Saudi-Arabien nu vil søge mod moderat islam og skrotte ekstremismen.