En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Nogle surfere opdagede en båd, der lå og vuggede i vandet ud for kysten på øen Kauai i Hawaii. De fik trukket båden i land, og da den efterfølgende blev undersøgt af videnskabsfolk, viste det sig, at der var nogle bittesmå levende organismer, som aldrig er set på Hawaii før, skriver Mirror.

»Algerne og rankefødderne (et lille krebsdyr, red.) er almindelige arter i de store oceaner, men vi kender intet til de små organismer,« siger Carl Berg, til Mirror efter at have undersøgt båden i mandags.
Han fandt også spor, som forklarer, hvor spøgelsesbåden med al sandsynlighed stammer fra. Der var således en lille rusten og afvasket metalplade på båden med japanske skrifttegn. Det får Carl Berg til at konkludere, at den må være drevet til havs under den tsunamikatastrofe, som ramte Japans østkyst i marts 2011. Står det til troende har båden drevet rundt i mere end seks år, før den endte ved Kauai - næsten 6.000 kilometer fra den japanske østkyst.