En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

31-årige Casper Olesen, Videbæk, har mandag aften sagt farvel til sin kone, Christina Maramba, som er blevet sendt af sted til Filippinerne på en enkeltbillet. Udlændinge- og Integrationsministeriet mener ikke, at der er plads til Christina i Danmark. Trods ægteskab og fælles datter på to måneder har parret fået afslag på familiesammenføring.

Parret søgte om sammenføring 7. december et par uger efter, at de var blevet gift. 14. marts fødte Christina datteren Sofia. Sofia er blevet i Danmark sammen med Casper, som nu skal finde et alternativ til amning og til at være sammen med mor.
- Det må jeg tage med sundhedsplejersken. Det hele er gået så hurtigt, så vi har ikke rigtig haft tid til at starte op med modermælkserstatning, siger Casper Olesen.

Casper Olesen råder ikke selv over sin egen bolig som enten ejer eller lejer, og det er en betingelse, fremgår det af loven.
'Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at det er din ægtefælles far, der står anført som lejer på kontrakten for boligen. Det er dermed ikke dokumenteret, at din ægtefælle enten er ejer, lejer eller andels- eller anpartshaver og råder over brugsretten til boligen', lyder det i afslagsskrivelsen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Casper Olesen undrer sig over processen, når der søges om familiesammenføring. På ganske få måneder er sagen blevet behandlet. Og da først der faldt en afgørelse, blev Casper og Christina opmærksomme på nogle ubehagelige konsekvenser, hvis ikke Christina blev sendt af sted med det samme.
- Jeg fik afslaget, da jeg kom hjem fra arbejde i onsdags. Af afgørelsen fremgik det, at Christina skulle rejse senest mandag 14. maj, hvis ikke hun skulle risikere at få indrejseforbud i Schengen-landene i to år. Derfor var der ikke noget alternativ til at undlade at sende hende af sted, siger Casper Olesen til Ekstra Bladet.

Helt grotesk.
Sådan lyder dommen fra flere udlændingeordførere i Folketinget, hvor en mor til en blot to måneder gammel baby er blevet sendt ud af Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet mener ikke, at der er plads til Christina i Danmark trods ægteskabet med Casper samt deres fælles datter på blot to måneder, som faderen nu tager sig af her i landet.
Og det er for dårligt, mener Enhedslistens integrationsordfører, Nicolai Willumsen:
- Det er en helt grotesk sag. Det viser, hvor dybt vi er sunket med regler, der er alt, alt for stramme. Desværre ser vi igen og igen sager som den her, siger Nicolai Willumsen til Ekstra Bladet.
- Vi ser igen og igen sager, hvor der gives afslag på alle mulige mærkelige grundlag. Her er det boligen. Det kunne lige så godt være noget lidt andet. Det handler grundlæggende om, at reglerne er blevet alt, alt for stramme. Og at en to måneder gammel baby bliver klemt i det her, er helt umenneskeligt, siger Enhedsliste-politikeren.

Men hvorfor var det så lige, at de boede hos Caspers forældre?

Det var for at kunne spare mange penge sammen, at 31-årige Casper Olesen og hans 25-årige kone Christina Maramba har boet i en lejlighed oven på Caspers forældres bolig i Videbæk.
For når man søger om familiesammenføring, skal myndighederne både have bevis for, at der er sat penge til side på en spærret konto, og derudover har Casper skullet forpligte sig til i en periode på otte år at stå for forsørgelsen af Christina, fortæller han.

Casper Olesen fortæller til Ekstra Bladet, at han har sat 55.000 kroner til side på en spærret konto.
- Et er, at det har været nemmere for os at spare sammen ved at bo sådan. Men det er faktisk også en fordel at have mine forældre tæt på os. Ikke mindst efter at vi er blevet forældre, siger Casper Olesen.

Det hele skal nok gå, siger Casper Olesen. Blandt andet også fordi han får hjælp fra sin egen far, som er hjemmegående.
Til gengæld frygter han, at han kan få problemer med jobbet som værkfører, hvis han bliver for meget væk. Han har ikke fået aftalt nogen barselsordning. Og bopælskommunen har ikke pasningsgaranti til så lille en størrelse som Sofia.

Kilder:
Danmark sender Christina hjem: Nu er Casper alene med baby på to måneder
Christina smidt hjem - Casper alene med baby: - Det viser hvor dybt vi er sunket
Mor smidt ud af Danmark - far står alene med baby: Derfor valgte vi at bo hos mine forældre

2 personer skal ud af landet, og 1 person må blive her i landet. Den ene er en Somalier med fast arbejde. Det er en meget grov forbrydelse, som vi ikke acceptere her i landet. Den anden er en lille pige fra Thailand, der menes at være umulig at integrere her i landet. Hun skal også ud. Den tredje er en bandeleder, der har tilbragt hovedparten af de seneste 10 år i fængsel, og nu er dømt endnu en gang. Han virker som en fin fyr, med godt integrationspotentiale, så han skal naturligvis have lov til at blive her i landet.

Kilder:
Slagteriarbejder i Thisted kan stadig blive udvist
Kriminelle kan blive: Men en 13-årig pige, der laver sine lektier bliver udvist
Udvisningstruet LTF-leder: Nu har retten talt

Kjeld Gaard-Frederiksen fandt sit livs kærlighed, da han for var udstationeret med det danske forsvar i golfstaten Bahrain, og i 2015 flyttede han sammen med sin nye kinesiske kone i Danmark. I 2016 søgte parret om familiesammenføring med Kjelds Gaard-Frederiksen kinesiske steddatter Yiming Liu, men fik et halvt år senere afslag på ansøgningen.
Udlændingestyrelsen mente ikke, at Yiming ville kunne integreres tilstrækkeligt i det danske samfund, og derfor skulle hun forlade landet inden for syv dage, ellers ville hun blive anholdt.

Familien klagede over afgørelsen, men i dag, næsten et år senere, venter den stadig på svar fra Udlændingenævnet. Forløbet har taget så hårdt på familien, at den nu har besluttet sig for at forlade Danmark. De ønsker både at slippe ud af den usikkerhed, der præger deres hverdag og at sende et signal til den danske regering om, at dens udlændingepolitik har slået helt fejl.
»Selv hvis vi får medhold i klagen, så er vi langt fra i mål, idet sagen så bare ryger tilbage til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, så det kan tage lang tid,« siger han.

Det skal ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op på den danske grænse eller i Center Sandholm og søge asyl. I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet, der kommer med et samlet udspil til en ny udlændingepolitik.

Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.
- Situationen er jo den, at der er kommet flere flygtninge til Europa, end vi selv kan klare. Men de fleste af verdens flygtninge hjælper vi slet ikke, siger Mette Frederiksen (S).
Heller ikke flygtninge, der får asyl i det nye system, vil få adgang til Danmark. De skal sendes til en af FN's flygtningelejre, lyder det i forslaget.

Til gengæld vil partiet igen åbne for kvoteflygtninge fra FN, og antallet kan være højere end de 500, Danmark har taget, indtil der blev lukket af.
Det skal omfatte både flygtninge, mennesker med humanitært ophold og familiesammenførte fra ikkevestlige lande. Loftet skal vedtages af Folketinget hvert år.

Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.

Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.

Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.

Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.
I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.
»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.

EU-Domstolens gennemsnitlige behandlingstid er lige nu 8-10 måneder, men kan være længere.

Det er lidt underligt, at Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet er lovligt for Tyrkere, men da EU underkendte 26-års reglen, således at tilknytningskravet kom til at gælde for danskere, var der ingen tvivl. Det var tilsyneladende mere uproblematisk at vurdere en danskers tilknytning til Danmark, end en tyrkers tilknytning. At dette kan ende med også at få betydning for danskere, der så kan sidestilles med tyrkere, er for dem kun en en lille bi-ting, og end ikke værd at nævne.

Regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil gøre det sværere for visse grupper i Danmark at få familiesammenføring. Samtidig skal blandt andre udlandsdanskere have lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark.

Tilknytningskravet har – siden den såkaldte 26-årsregel blev underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2016 – gjort det svært for mange udlandsdanskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle.

Det nye integrationskrav består af seks konkrete betingelser, hvoraf mindst fire skal opfyldes, før en person kan få familiesammenføring.
Alle, der søger om at få en ægtefælle til Danmark, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau. Samtidig skal de selv og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav om bl.a. beskæftigelse og uddannelse.

Ud over det nye integrationskrav foreslår regeringen andre stramninger. For eksempel skal det være umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et »udsat boligområde« – hvor en lav beboerandel har et arbejde.

Forslaget til stramninger omfatter ikke flygtninge eller EU-borgere. Men DF vil i forhandlingerne kræve, at krav som selvforsørgelse og lignende skal gælde alle.

Jeg plejer jo at forkorte nyhederne, så du kun får det væsentlige (og det jeg selv skal bruge i min radioudsendelse), men den her er meget vanskelig at forkorte, uden at øve vold mod indholdet.
Jeg vil dog indtrængende bede dig om at læse den alligevel (klik på overskriften, for at komme til den originale artikel), fordi den er så helt i gennem vanvittig, at det er svært at finde ord for.

De sidste 15 år har den japanske bratschist Hidekazu Uno siddet i orkestergraven, når Dronningen eller Mærsk Mc-Kinney Møller er taget i Operaen. Han har alle årene boet i Danmark og haft fast arbejde i orkestret, han har bestået danskprøven og passer sin 10-årige søn. Alligevel afviste Udlændingestyrelsen 14. november hans ansøgning om permanent opholdstilladelse.

»Du kan ikke få permanent opholdstilladelse, fordi du har begået kriminalitet, og fordi den såkaldte karensperiode endnu ikke er udløbet«, skriver Udlændingestyrelsen i brevet, som Politiken er i besiddelse af.
Hidekazu Uno er ifølge styrelsen kriminel, fordi han begået ulovlig violinspil hos et andet orkester end Det Kongelige Kapel. Straffen er, at han de næste 15 år ikke må søge permanent opholdstilladelse – den såkaldte karensperiode.

»Om 15 år er jeg 63 år. I orkesterverdenen er det normalt, at man bliver pensioneret, når man er 60. Så når karensperioden udløber, risikerer jeg igen at blive nægtet permanent opholdstilladelse. For muligvis har jeg ikke fast arbejde i år 2032, selv om jeg til den tid har boet 30 år i Danmark. Så skal vi forlade landet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre«.

Det han skal gøre, er at slå en gammel dame ned, så får han lov til at blive i landet. Det du skal gøre, er at klikke på overskriften, og så læse det hele, hos Politiken, for det er faktisk meget mere vanvittigt, end som så.

Udenlandske arbejdstagere bryder loven, hvis de arbejder gratis i danske foreninger, for eksempel som træner i børnenes fodboldklub. Straffen er bøde og en karantæne på 15 år, hvor de ikke må søge om permanent opholdstilladelse i Danmark.

»Hvis en udlænding er træner, underviser eller på anden måde tilrettelægger, assisterer eller i kraft af sin adfærd indgår i en virksomhed eller organisations arbejdsrelaterede aktiviteter, vil dette være at betragte som arbejde i udlændingelovens forstand«, skriver Siri (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, red) og tilføjer:
»Det betyder, at en udlænding som udgangspunkt skal søge tilladelse om bibeskæftigelse som fodboldtræner«.

Problemet er bare, at Siri kun godkender bibeskæftigelse, der har en »naturlig sammenhæng med udlændingens hovedbeskæftigelse«. Og hvis man arbejder som forsker eller it-ingeniør, har det intet at gøre med at øve indersideafleveringer med lilleputholdet.

Dermed er udlændingene afskåret fra at bidrage med arbejdskraft til det, der kaldes Foreningsdanmark – de knap 12.000 foreninger med over 2,5 millioner medlemmer.
Loven er specifikt målrettet midlertidige arbejdstagere fra tredjelande. Statsborgere fra EU/EØS-lande, Schweiz og Norden er undtaget loven. Det samme er flygtninge og folk på humanitært ophold.

12-årige Aphinya Pechmuang har været i Danmark i et halvt år. I marts blev hun genforenet med sin mor, der har boet i landet siden 2012, hvor hun blev gift med Heini Bøgelund Andersen.

Siden sin ankomst har den 12-årige pige imponeret lærerne på Farsø Skole med sine evner til at lære, hun har lært at bruge det danske sprog, og hun har lært at begå sig blandt danskere. Faktisk har hun gjort alt det rigtige for at blive integreret i Danmark. Men nu må hun altså ikke være her mere.
Det besluttede Udlændingestyrelsen sidste torsdag, og denne torsdag senest 23.59 skal hun altså være ude af landet. Styrelsen vil nemlig ikke tillade, at den 12-årige pige bliver familiesammenført med sin mor og hendes nye mand. Heller ikke selvom moderen har forældremyndigheden, og den lille pige ikke har nogen form for kontakt til sin biologiske far i hjemlandet.

Uanset, hvad det ender med, fortæller Heini Bøgelund Andersen, at planen ikke er at sende Aphinya tilbage til Thailand alene.

-Hun har fået afslag og skal være ude af Danmark senest tirsdag den 21 November 2017.
-Hvorfor vil man ødelægge vores liv?
Sådan indleder Per, selvstændig vognmand og far til to drenge, et brev (til Ekstra Bladet, red) om den 'udvisningsdom' Danmark netop har sendt til hans kone. Per og konen har nemlig begået den fejl, at de først søgte opholdstilladelse til hende, da hun sammen med familiens flyttelæs ankom fra Spanien i februar måned 2016.

De skulle - ifølge 3 måneders-reglen - have søgt allerede, da Per ankom i august 2015 - og den fejl betyder nu, at konen skal rejse ud på tirsdag. Per håber at omtale af sagen, kan få udlændingestyrelsen til at træffe en ny beslutning.

- Vi har folk siddende i dette land, som er dybt kriminelle, og alligevel kan de ikke udvises af Danmark af diverse årsager, bl.a. hvis de har børn.
- Men hvorfor må min kone så ikke blive her - vi har også børn?
- Hvorfor må de ikke have deres mor hos dem?

...og det er jo et rigtigt godt spørgsmål, for vi har gang på gang set, at kriminelle ikke kan udvises, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8:

§1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
§2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Danske universiteter bruger hvert år millioner på at ansætte verdens bedste forskere, så de kan undervise og dele deres viden med offentligheden. Men nu er en række professorer blevet meldt til politiet, fordi de bl.a. har holdt foredrag uden for deres universitet.

I en konkret sag er den amerikanske professor i skatteunddragelse Brooke Harrington blevet politianmeldt, fordi hun holdt oplæg for Skat og Folketingets Skatteudvalg om sin forskning.
Det skyldes, at hun ikke har ansøgt Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) om særskilt lov til at holde oplæg uden for sin arbejdsplads, Copenhagen Business School (CBS).

Foruden Harrington har CBS aktuelt 3 andre sager, hvor ansatte er blevet kontaktet af politiet for at passe almindelige forskeropgaver, såsom at være ph.d.-vejleder. Det er dybt bekymrende, mener CBS-rektor Per Holten-Andersen:
»Reglerne er tåbelige og skal laves om. Det kan ikke være rigtigt, at udenlandske forskere straffes for at rådgive Folketinget eller holde foredrag på et andet universitet. Siri siger, reglerne altid har været sådan, men så kan vi ikke forstå, hvorfor alle de her sager først kommer nu«.

Også Københavns Universitet har flere sager om politianmeldelser af ansatte, siger universitetsdirektør Jesper Olesen:
»Vi har 700 medarbejdere fra ikke EU-lande ansat her. Det er et urimeligt bureaukrati og et stærkt uheldigt signal at sende, hvis de skal søge om tilladelse, hver gang de skal tale om deres forskning offentligt. Vi er bange for, at det her giver os et dårligt ry i udlandet og skræmmer højt kvalificeret arbejdskraft væk«.

Anneca - som står til at blive dansk statsborger, når folketinget vedtager indfødsretsloven d. 18 december - skulle faktisk have rejst ud af Danmark d. 4. december. Da udløber hendes visum nemlig.

I dag blev Arne (Anneca far, red) ringet op af Udlædningestyrelsen, der gav ham besked om, at hans datter IKKE behøver udrejse når hendes visum udløber:
- De sagde at de nu forlænger hendes udrejse indtil marts - og da hun jo bliver dansk statsborger lige får jul, så er problemet jo løst.
- Nu kan vi gå i gang med at glæde os til jul, siger Arne

Der er tale om en sag, som jeg har fulgt løbende i mange måneder, i mit ugentlige radioprogram. Det er dog første gang, at jeg skriver om det her. Af samme årsag kan den virke lidt "ufuldstændig", men klikker man på overskriften kommer man til Ekstra Bladets artikel, hvor de linker til tidligere artikler om sagen.

Efter 20 år i USA, ønskede nordjyske Uffe Hellsten at vende tilbage til Danmark med sin kone Quynh Doan og deres to børn Tor og Mia. Men den ansøgning om opholdstilladelse til Quynh Doan, der skulle have været en formalitet at få, blev afvist. 17 måneder og en klage senere var der dog godt nyt til familien i Vodskov.

Folketinget ændrede reglerne for familiesammenføring kort tid efter, at familien var kommet til Danmark, og derfor skulle også danske statsborgere, der ønskede familiesammenføring med en ægtefælle, kunne dokumentere, at de havde en større tilknytning til Danmark end i dette tilfælde USA - det såkaldte tilknytningskrav.
- De ændrede regler gjaldt så åbenbart med tilbagevirkende kraft, og så fik vi blankt afslag. Det virkede helt urimeligt. Min kone og jeg har boet i USA i 20 år og vores børn er født der, så selvfølgelig har vi ikke en større tilknytning til Danmark end USA.
Udlændingenævnet gav familien medhold i, at det ikke burde ramme dem, at reglerne blev ændret efter, at de havde ansøgt.

Parret har gennem sine jobs i USA oparbejdet en formue på et anseeligt millionbeløb.

Endnu et eksempel på, at selvforsørgende danskere har problemer med at få lov til at bo i deres eget land, med en udenlandsk ægtefælle. Samtidig kan stort set alle andre nationaliteter uden problemer bosætte sig i danmark med deres ægtefælle, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til familieliv).

Jeg har netop fået afslag på min ansøgning om dansk statsborgerskab. Jeg mangler en indfødsretsprøve. Den skal dokumentere, at jeg ved noget om danske samfundsforhold...
I juni 2016 søgte jeg om dobbelt statsborgerskab, dvs. dansk udover det tyske, som jeg er "født med". Efter et år og fire måneder er de endelig nået frem til min sag.

Min baggrund:
Jeg er født, opvokset, uddannet og arbejder som folkeskolelærer i Danmark. Jeg har en dansk mor og en tysk far. Jeg underviser børn i dansk, kristendom og historie. Det er desværre ikke bevis nok!
Jeg skal tage en indfødsretsprøve. Man kan tage den to gange om året. Næste gang er den 30.11.17.
5. oktober fik jeg et brev om at dokumentere mit kendskab til danske samfundsforhold senest den 19.10. - dvs. jeg havde 14 dages frist! Jeg anmodede om udsættelse af fristen, da det ikke er muligt at tage prøven inden for fristen. I dag fik jeg afslag!

Dette system er himmelråbende, bureaukratisk og vanvittigt! Jeg kan ikke forstå, at der ikke kan tages individuelle hensyn, da der i forvejen dispenseres for mange forhold - jeg UNDERVISER danske børn i danske samfundsforhold - og har gjort det i 12 år!

-Hun er fra et arabisk land og muslim, og hun fik afslag på asyl i Danmark den 7 april.
-Men 5 dage efter hendes asylafslag, fandt vi ud af, at hun er gravid med mig. Hun skal føde omkring den 14 januar.
-Og nu bliver jeg beskyldt for at skjule hende og der vil sikkert vente mig en fængselsstraf pga. hun kun elsker mig og jeg er far til det barn, der er på vej.

Sådan indleder Bjarne fra Jylland et brev til nationen! (Ekstra Bladet, red) om den i hans og kærestens øjne helt umulige situation, de er havnet i. For kæresten - som optræder anonymt fordi hun er bange for både de danske myndigheder, hendes familie og ex-manden - må nemlig ikke opholde sig i Danmark, fordi hun fik afslag på asyl. men hun tør heller ikke rejse ud af Danmark af frygt, for hvad der vil ske hende.

-Jeg vedkender mig faderskab, og man kan bare tage en DNA, der viser at barnet er mit.
-Men skal jeg ikke se mit barn vokse op her i trygge rammer, sammen med barnets mor og hendes to drenge.

-Vi søger familiesammenføring, men ved ikke om vi kan få lov til dette, da der jo samtidig med dette, skal stilles en garanti vedr. familiesammenføring. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt.

De siger jo at jeg er gammel og hun er ung,. og ja, jeg har en kone på 32 år, og jeg er 65 år, men de skal da ikke blande sig i, hvem jeg gifter mig med.
Sådan lyder det fra John G , der er så desperat og vred, at han nu beder nationen! om hjælp. For John og konen har netop fået at vide fra deres advokat, at ansøgningen om familiesammenføring er endelig afgjort - og afvist.

Virksomheder og universiteter kæmper med så restriktive og bureaukratiske regler på udlændingeområdet, at det risikerer at gøre det unødigt svært for dem at rekruttere og fastholde internationale eksperter, ligesom det risikerer at gøre dem til grin i udlandet.
DTU fik tidligere i år en bøde på 60.000 kroner for at have betalt en amerikansk forsker fra Syddansk Universitet (SDU) for at være censor. Men da han alene havde arbejdstilladelse til SDU, måtte han ikke være censor på et andet universitet, og derfor blev både han og DTU mødt med et bødekrav.