En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Jordens magnetiske nordpol bevæger sig væk fra det canadiske Arktis og i retning af Sibirien, og det sker hurtigere, end tidligere observationer har indikeret.

Den hurtige bevægelse kan potentielt blive et problem for vores smartphone-GPS'er og andre navigationssystemer, som blandt andet bruges i fly og i militæret.

Hvert femte år opdaterer forskere verdens magnetiske poler i modellen World Magnetic Models (WMM). Den sidste model blev opdateret i 2015, men den næste opdateres allerede i 2019 på grund af den nordlige pols usædvanlige adfærd.

Den uvante hændelse betyder, at forskere får sværere ved at beregne, hvordan den magnetiske pol vil opføre sig fremover, og da de første målinger af nordpolen blev beregnet i 1831, har vi endnu ikke nok data til at vide, hvor almindeligt fænomenet er.
»Det er usædvanlig adfærd historisk set, men i forhold til geologiske skalaer er det ikke usædvanligt. Magnetfeltet ændrer sig kontinuerligt, men årsagen skal formentlig findes i polernes naturlige adfærd,« siger Ciaran Beggan, der er geofysiker ved British Geological Survey, til CNN.

Andre mener, at de magnetiske poler i syd og nord er ved at bytte plads, hvilket Videnskab.dk har skrevet om tidligere, men Ciaran Beggan advarer mod at hoppe for hurtigt til konklusionerne. Han beroliger med, at forandringerne ikke kommer til at betyde noget for dig.
»Den gennemsnitlige bruger (af GPS-udstyr, red.) kommer ikke til at blive særlig påvirket af det, medmindre de tilfældigvis er ude og vandre omkring det høje arktiske område,« siger han til National Geographic.

Københavns Byret blåstempler, at Akademisk Råd i 2017 fratog Milena Penkowa hendes doktorgrad. Det fremgår af Milena Penkowas Facebook, hvor hun skriver, at hun agter at anke dommen til landsretten.

Det var Akademisk Råd ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet, der i 2017 fratog Penkowa hendes doktorgrad - og dermed retten til at kalde sig dr.med.

Året inden at titlen gled ud af Penkowas hænder, blev hun af Østre Landsret kendt skyldig i dokumentfalsk. Dog blev hun frifundet for straf, fordi landsretten i modsætning til byretten vurderede, at sagen var forældet.

Dokumentfalskneriet handlede om nogle rotteforsøg, som var beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Glia tilbage i år 2000. Forsøgene indgik i en doktordisputats, som Penkowa indgav i 2003.
Den mødte dog kritik, og i forlængelse af det fremviste hun fire falske dokumenter til universitetets daværende rektor. Siden trak hun sin disputats tilbage og indleverede en ny i 2006. Det var på baggrund af disputatsen fra 2006, at Milena Penkowa fik ret til at smykke sig med titlen dr.med.

Akademisk Råd mener, at hvis universitetet tilbage i 2006 havde kendt til falskneriet, så havde Penkowa aldrig fået lov til at indlevere en ny disputats. Og derfor tog man graden fra hende.

Planter bruger fotosyntese til at omdanne solens lys til energi, men på grund af en naturlig 'fejl' i planterne er processen ikke helt så effektiv, som den kunne være.

Men det har forskere nu lavet om på. Det, der helt præcist er blevet pillet ved, er fotorespiration, som er en del af fotosyntese, der indfanger iltmolekyler i stedet for kuldioxid.

Det er skyld i, at planterne bruger en hel del unødvendig energi, de ellers kunne have brugt på at vokse hurtigere og mere. Og hvis forskernes teknik bliver udbredt, kan den ifølge dem få stor betydning for den globale fødevareforsyning.
»Vi kunne brødføde op mod 200 millioner mennesker med de kalorier, der tabes ved fotorespiration i Midtvesten i USA hvert år,« siger Donald Ort, der er professor ved Illinois’ Carl R. Woese Institute for Genomic Biology, i en pressemeddelelse.

Ved hjælp af computersimulationer designede forskerne nye processer, som arbejder udenom den energispildende proces. Dernæst splejsede de ny DNA ind i tobaksplanter, der efterfølgende voksede 40 procent mere. Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, før det kan implementeres i andre planter og på almindelige gårde, men allerede nu er fremskridtene imponerende.

For første gang er DNA fra Elasmotherium sibiricum (sibiriske enhjørning, red), der er dyrets latinske navn, blevet analyseret. Prøven viser, at dyret, som, man tidligere har troet, uddøde for 200.000 år siden, har været i live så sent som for 36.000 år siden.

Den 'sibiriske enhjørning' vejede omkring 3,5 ton og var i familie med næsehornet. Det ene lange horn på dyrets hoved, regner man med, kunne blive op mod en meter langt.
DNA-analysen viser dog også, at slægskabet med det moderne næsehorn er mindre. Faktisk skal man hele 40 millioner år tilbage for at finde tidspunktet, hvor opsplitningen mellem Elasmotherium sibiricum og linjen, der endte med at blive til nutidens næsehorn, fandt sted.

Den kinesiske videnskabsmand He Jiankui fortryder ikke det mindste, at han har formet et par tvillinger ved at klippe og klistre i deres gener.
Han mødte onsdag op ved en videnskabskonference i Hongkong for at forsvare sin indsats. Han kunne samtidig fortælle, at endnu en kvinde er gravid i forbindelse med hans forskning, skriver nyhedsbureauet AP.

Men i det internationale miljø for videnskabsfolk har der lydt et ramaskrig. Kinas myndigheder er blandt de meget vrede. Det giver mindelser om Frankensteins laboratorium, hvor etikken går fløjten, er meldingen.

I en video, som dukkede op på YouTube søndag, fortalte He, at han har benyttet sig af en gen-redigerende teknik, der kendes som CRISPR-Cas9. Den har ændret fostercellen hos tvillingpigerne Lulu og Nana, der blev født tidligere på måneden.

Over 100 kinesiske videnskabsfolk erklærede tirsdag i et åbent brev, at det er en meget farlig teknik, He har benyttet sig af, og at den er "uberettiget". Den teknik, han har benyttet sig af på sin private klinik i Shenzen, er i øvrigt ulovlig i det meste af verden.

Angiveligt skal faderen til tvillingerne have været hiv-positiv, og He foretog redigering i pigernes dna for at forhindre, at deres celler kan inficeres med hiv, skriver Financial Times.

Hvis den lille platin-iridium-klods opbevaret under to glaskupler i et palæ nær Paris i Frankrig smeltede i forbindelse med en brand i bygningen, ville verden stå uden sin reference for, hvad præcis ét kg vejer. Intet mindre. I lighed med andre måleenheder som længde, temperatur og tid, skal den 100 år gamle analoge reference imidlertid nu formentlig udskiftes med en mere præcis og mindre sårbar størrels.

Senere på måneden forventes det, at The International Bureau of Weights and Measures vil stemme for at støde det hæderkronede franske kg af tronen til fordel for en ny standard baseret på styrken af elektrisk strøm og spænding. Så fremover kan den generelle reference komme til at hedde "et elektrisk kg" - en størrelse, der via mellemregninger hænger sammen med Plancks konstant, en af naturkonstanterne.

Den øgede præcision, man får ved at skifte måleenhed, er også tiltrængt, mener sagkundskaben. For eksempel er lægemiddelproducenter på vej med ønsker om at bruge ingredienser i størrelsesordenen milliontedele af et gram.

Forskere har advaret om, at der kan ende med at komme flere voldsomme jordskælv verden rundt i 2018. De mener, at variation i det tempo, som jorden roterer i, kan medføre øget seismisk aktivitet særligt i tætbefolkede tropiske områder.

Selvom udsvingene ikke er større, end at dagens længde bliver forkortet med et millisekund, kan de stadig få betydning for aktiviteten i jordens undergrund.

Det er forskerne Roger Bilham fra University of Colorado og Rebecca Bendick fra University of Montana, der har påpeget sammenhængen mellem jordens rotation og seismisk aktivitet.
De har fundet fem perioder, hvor antallet af kraftige jordskælv har været højere, end man normalt ser. I de perioder har der været mellem 25 og 30 voldsomme jordskælv på et år, mens der gennemsnitligt var 15 kraftige jordskælv på et år resten af tiden.
Forskerne forsøgte at finde sammenhængen mellem den øgede seismiske aktivitet og andre faktorer. Her opdagede de, at når jordens rotation blev langsommere, var der samtidig flere jordskælv med en styrke på mere end 7 på Richterskalaen.

- Det er meget tydeligt. Jorden giver os fem år til at forberede os på fremtidige jordskælv, siger Roger Bilham.
Og nu er der snart ikke mere tid til forberedelse, for jordens rotation blev langsommere for mere end fire år siden.
- Næste år kommer vi til at se en voldsom stigning i kraftige jordskælv. Vi har haft et blidt år med kun seks jordskælv i den kategori i år. Næste år kan det tal sagtens være 20, mener Roger Bilham.